LEJRE MUSEUM

OPLEV VIKINGETIDENS SAGN, FAKTA
OG FANTASTISKE ARKÆOLOGISKE FUND

Lejre var magtcentrum, sandsynligvis et kongesæde i yngre jernalder og vikingetid – ikke bare for en enkelt konge eller i en kort periode, men i mere end 500 år!

På Lejre Museum møder du mageløse genstande, vilde arkæologiske opdagelser og farverige fortællinger om sagnkonger. 

Museet ligger i hjertet af det gamle kongesæde. På få minutter kan du gå til magtens centrum – bakketoppen, hvor gigantiske kongehaller gennem fem århundreder har afløst hinanden. Du kan også mærke den stille storhed ved den 90 meter lange skibssætning, der blev rejst som monument for de døde. 

Lejre Museum ligger i udkanten af den idylliske landsby Gl. Lejre, 2 km fra Lejre Stationsby og 7 km fra Roskilde. 

Udstillingen er lille, men historien er stor.

Åbningstider

23/3 – 31/10: Tirsdag – søndag & helligdage, kl. 11:00 – 16:00

Tillige åbent mandage i uge 13, 14, 15, 22 og 42 kl. 11:00 – 16:00

1.11 – 31/3: Lukket; undtagen uge 8

For mere info angående dit besøg på museet klik her

Entré

Voksne: 60 kr.
Grupper (min. 15 pers.): 50 kr. pr. pers.
Børn og unge 0-17 år: Gratis

Servicehunde må gerne medbringes på museet.

Adresse

Lejre Museum
Orehøjvej 4B
4320 Lejre
T +45 46 31 65 37
E lejremuseum@romu.dk

KOMMENDE ARRANGEMENTER

september, 2024

01sep13:3015:00Byvandring i Gl. Lejre

04sep19:0021:00Foredrag: Skibssætningerne i Lejre genfortalt

18sep19:0021:00Foredrag: Uppsala - Lejres svenske modstykke

SE VIDEOEN: ODIN FRA LEJRE I RUMMET

GÅ PÅ OPDAGELSE I FORHISTORIEN

1. LEJRE ER KONGERIGETS VUGGE

Gå på opdagelse i videoer, artikler og podcasts i universet Kongerigets Vugge.

2. HER BLEV DANMARK FØDT

Artikelserie om de steder, der siges at være ”arnested” for Danmark.

3. VANDRERUTER

Tag på vandretur i det historiske landskab omkring museet.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-5818

FOREDRAG: PLANTER SOM RÅSTOF I OLDTIDEN

BEGIVENHED

I samarbejde med Lejre Museumsforening, byder Lejre Museum velkommen til foredrag med Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

I fortællingen om Lejre som Kongerigets Vugge bliver arkæologiske fund som Danmarks største Kongehal og Odin-figuren ofte fremhævet, og arkæologi bliver af mange forbundet med stolpehuller, skeletter og eksklusive pragtgenstande. Men en anden, og mindre iøjnefaldende, type arkæologiske fund kan også give os et fascinerende indblik i menneskers liv gennem historien – nemlig objekter lavet af plantematerialer og arkæobotaniske fund.

Fund af korn, frø og frugtkerner samt objekter lavet af plantemateriale fra arkæologiske udgravninger kan fortælle os om de afgrøder, som mennesker gennem historien har dyrket i haver og på marker og om hvilke planter der blev samlet ind i naturen til madlavning, medicin, farvemiddel og tekstiler. Planter kan på den måde danne et billede af, hvad fortidens mennesker spiste, hvordan de gik klædt og hvordan de arbejdede.

Til aftenens foredrag kan du lære om spændende arkæologiske plantefund i Danmark og i Europa og blive klogere på, hvilke planter man brugte fra stenalderen til jernalderen. Foredraget vil være farverigt illustreret med mange billeder fra arkæologiske plantefund samt fortællinger om optagelses- og udgravningshistorier af fundene.

Sabine Karg er mag.art i forhistorisk arkæologi og dr.rer.nat. i botanik.

Og nu vi er ved planterne: ved Gl. Kongsgaard, tæt på Lejre Museum, står den historiske have b.la. med gamle lægeplanter som bulmeurt, havemælde og rosa akelaje. De er alle kendt fra middelalderen og har ligget i dvale i jorden i århundreder. Nu blomstrer de igen hver sommer som levende fortidsminder. Kig forbi til sommer, hvis du vil opleve de betagende og historiske planter.

Tid, pris og sted

8. december kl. 19:00-21.00
75 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Dørene til arrangementet åbner kl. 18.45

Find din billet her
post-5815

JULEMARKED PÅ TADRE MØLLE

BEGIVENHED

Nu’ det jul igen, og så er det tid til julemarked på Tadre Mølle.

Tradition tro byder Tadre Mølles Venner og ROMU til julemarked på den historiske og smukke vandmølle. Første søndag i december kan familie, venner og voksne som børn som altid, få den perfekte adventssøndag med oplevelser for alle. Møllegårdsnissen har hvilet sig helt siden sidste jul, så det er på tide, at vi får ham ud af fjerene! Samtidig bugner markedsboderne med alskens håndlavede og unikke kvalitetsprodukter, mens duften fra gløgg, vafler og andet godt spreder sig på møllegårdens område.

Vi garanterer gode gaveidéer, stemningsfulde smagsindtryk og julens allerbedste dufte.

Vi glæder os til at byde julen velkommen sammen med jer på den gamle vandmølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal.


Tid, pris og sted

4. december kl. 10-16.
Alm. entré. 35 kr. for voksne.
Børn og unge under 18 år: Gratis.
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø.

Det er muligt at betale med kontanter og MobilePay. Der er begrænset parkering på området.

post-5813

ODIN, HUGIN OG MUNIN – SÆRRUNDVISNING I EFTERÅRSFERIEN

BEGIVENHED

For tretten år siden, på en kold efterårsdag, dukkede en lille og umådelig detaljerig sølvfigur op af mulden under udgravningen af Danmarks største Kongehal i Gl. Lejre. Figuren blev tolket til at forestille den nordiske gud Odin siddende på højsædet Lidskjalv flankeret af ravnene Hugin og Munin og blev hurtig døbt ”Odin fra Lejre”. I efterårsferien kan du komme helt tæt på Odin fra Lejre og høre om Hugin og Munins betydning for tolkningen af figuren, når vi inviterer til særrundvisningen ”Odin, Hugin og Munin” i udstillingen på Lejre Museum.

Efteråret på Lejre Museum står i Odin, Hugin og Munins tegn. D. 29. september holder Annette Lassen foredraget ”Odins mange ansigter”, mens efterårsferien står på ravne-aktiviteter for hele familien og særrundvisningen ”Odin, Hugin og Munin”.

Tid, pris og sted
18., 19., og 20. oktober kl. 14:30. Rundvisningen varer ca. 30 minutter.
Pris: voksne: 60 kr., børn under 18: gratis. Entréen giver også adgang til udstillingen på dagen. Tilmelding på forhånd er ikke nødvendig. 
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

post-5810

FOREDRAG: ODINS MANGE ANSIGTER

BEGIVENHED

For nøjagtig tretten år siden, i september 2009, dukkede ”Lejrekongen” op af mulden under udgravningen af Danmarks største kongehal i Gl. Lejre. Kongen var Odin, portrætteret i en lille, støbt sølvfigur, hvor han tronede frem på højsædet Lidskjalv flankeret af ravnene Hugin og Munin. D. 29. september inviterer Lejre Museum til foredrag med Annette Lassen om den fascinerende og mangfoldige gudefigur Odin og hans to loyale følgesvende, Hugin og Munin.

Odin har ry for at være en særlig kompleks karakter – og fortællingerne om Odin i sagaer og eddaer stikker i mange retninger. I Snorris håndbog for skjalde er Odin primært en skjaldegud. I Heimskringla, de norske kongers historie, skildres han som en høvding, en indvandrer fra et område ved Sortehavet. I Saxos Danmarkshistorie fremstår han som danernes særlige skytsgud, og i eddadigtet Den Højes tale er han en hedensk rådgiver, der ikke følger sine egne råd.

Fortællingerne om Odin er mange og indbyrdes modstridende. Aftenens foredragsholder er Annette Lassen, lektor ved Islands Universitet. Hun er en af verdens førende eksperter inden for sagalitteratur og denne aften vil hun gøre os klogere på Odins mange ansigter.

Som opfølgning på foredraget inviterer Lejre Museum på særomvisningen ”Odin, Hugin og Munin” i udstillingen ”Sagnkongernes Lejre” i efterårsferien d. 18., 19., og 20. oktober kl 14:30. Her vil vi komme helt tæt på Odin fra Lejre og desuden diskutere Hugin og Munins betydning for tolkningen af figuren.

 

Tid, pris og sted

Torsdag d. 29. september kl 19-21.

Pris: 75 kr. Tilmelding via billetto

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.8-9-2024
Åben