Nye spor fra mulden kaster lys over livet for middelalderens overklasse

Af: Linda Corfitz Jensen

10.09.2021

Middelalderarkæolog Jesper Langkilde i søgegrøften, hvor arkæologerne fandt potteskår fra 1100-tallet. Skårene understøtter teorien om, at Ryegaards historie rækker endnu længere tilbage end til 1350, hvor stedet første gang omtales i skriftlige kilder. Foto: Alexander Banck /ROMU.

 

Udgravningen af en stormandsgård ved Rye Kirke i Lejre Kommune fortæller om den absolutte overklasses liv i højmiddelalderen. Gården trækker muligvis spor tilbage til Hvideslægten.

De seneste uger har en mark lige vest for Rye Kirke oplevet ganske uvant aktivitet. Gravkøer, detektorførere og arkæologer fra ROMU har gravet i jorden for at blive klogere på fortiden. Helt præcist, for at finde ud af mere om stormandsgården Ryegaard, som lå lige vest for kirken fra engang i 1100-tallet til 1575. Og som muligvis blev opført af Hvideslægten. Men den historie vender vi tilbage til. Først må vi finde ud af, hvad jorden i det sydlige Hornsherred gemte på.

Blot 20-30 centimeter under jordens overflade har teamet på tre arkæologer udgravet en mindst 20 meter lang bygning i bindingsværk. Selve stormandsgårdens hovedhus af frådsten, hvor herskabet boede, stammer fra 1100-tallet og blev udgravet af Roskilde Museum 1989. Men nu kan arkæologerne tilføje, at gården var meget større, end de hidtil anede.

“Det nye fund fortæller os, at det var en stor gård – med den nye bygning fylder den næsten en fodboldbane. Nu har vi altså både en udgravet stenbygning og en bindingsværksbygning. Fundet sætter to streger under, at velhavende og magtfulde personer har ejet gården. ” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog for ROMU og har ledet udgravningen.

Utroligt, at resterne ikke var pløjet op

Arkæologen har været meget begejstret for opgaven. I mulden har han og kollegerne allerede afdækket vægforløb, gulvlag, stenlægninger og rester fra et, måske to, ildsteder eller ovne.

“Det er ikke hver dag, at man får mulighed for at udgrave den type anlæg og lokalitet. Det er overraskende, at så meget er så velbevaret, netop fordi det kun ligger 20-30 centimeter under terræn. Det er overraskende, at de arkæologiske levn ikke er mere pløjet væk, end de er – det er meget positivt. Men der er også så meget tilbage i mulden, at vi heller ikke når helt i bund med den tid, vi har til rådighed. Men vi får i hvert fald undersøgt det, der er mest truet af ploven,” forklarer Jesper Langkilde.

Udgravningens første dage gik med at skrabe de øverste jordlag af med gravemaskiner og gennemgå jorden med detektor. Herefter foregik det meste af arbejdet med håndkraft og koncentrerede sig om de mest velbevarede levn. Foto: Jesper Langkilde/ROMU.

 

Potteskår afslører alderen

Det nye fund viser også, at gården var i aktiv drift i flere hundrede år, for den nye bygning dateres til omkring år 1300. Det afslører de forskellige typer potteskår og mønter fundet i gulvlagene. Den nyfundne bygning har ikke været gårdens hovedhus, men var formentlig en såkaldt økonomibygning, der kan have været brugt til eksempelvis håndværk, køkken, opbevaring eller måske som beboelse for noget af gårdens tyende.

Via nogle dybe såkaldte søgegrøfter i jorden har arkæologerne også undersøgt dybereliggende jordlag. Her fandt eksperterne potteskår fra 1100-tallet, hvilket tyder på, at der under bygningen måske kan findes ældre bygningsrester.

Blev Ryegaard opført af Hvideslægten?

Vi ved ikke præcis, hvem der opførte Ryegaard.

“Men nogle spekulerer i, at den stammer fra Hvideslægten, som i 1100-tallet var en meget magtfuld familie i Danmark, som ejede enormt meget jord på Sjælland,” fortæller Jesper Langkilde. Historien er som følger:

Første gang Ryegaard omtales er i år 1350 – altså på den tid hvor den netop udgravede bygning var i funktion – hvor kongen bytter gården væk til en adelsmand. Stedet omtales da som ”Grevens Rye”. Greven der henvises til kunne være grev Jakob af Halland, der blev dømt fredløs for mordet på Erik Klipping i 1286 og dermed mistede al sit gods til kongen. Grev Jakob havde sandsynligvis sit gods i området fra sin mor, Cecilie Johannesdatter, der var af Hvideslægten.

“Vi ved, at Hvideslægten ejede rigtig meget land, og at de byggede mange kirker i området. Så en af Hviderne kunne godt have bygget Rye Kirke og stormandsgården lige ved siden af. Det er ikke umuligt eller usandsynligt. Men der er altid mange usikkerheder.”

En mulig bygherre for Rye Kirke kunne være Sune Ebbesen, som netop var farfar til Cecilie Johannesdatter.

Gården er sandsynligvis endnu større

Selvom Jesper Langkilde og resten af arkæologerne fra ROMU har gravet i jorden i flere uger, er der stadig løse ender. Undersøgelser med georadar i områderne omkring udgravningsfeltet tyder nemlig på, at der findes en del koncentrationer af sten, som kunne være rester af flere bygninger end de hidtil udgravede.

Stolpehuller kan være bebyggelse fra vikingetiden

Desuden er det fortsat et åbent spørgsmål, om der har ligget bebyggelse på stedet før middelalderen, eksempelvis i vikingetiden. Arkæologerne har nemlig fundet spor efter enkelte stolpehuller i jordlagene, som kan være fra ældre huse. Men et par stolpehuller er foreløbig ikke bevis på noget som helst. Som Jesper Langkilde siger:

 “Det kan jo være, at beboerne i middelalderen har sat nogle stolper i jorden af forskellige årsager. Vi kan endnu ikke se noget system i hullernes placering, som kunne tyde på huse. Vi kan derfor endnu ikke udelukke muligheden for førkristen beboelse, men på den anden side har vi heller ingen genstandsfund, der peger på det.”

De tilbageværende spørgsmål kan arkæologerne måske få svar på, næste gang de får mulighed for at grave i den historierige mark ved Rye Kirke.

Fakta:

Udgravningen har været i gang siden 23. august og afsluttes den 17. september. 

Udgravningen er støttet af en særlig pulje fra Slots- og Kulturstyrelsen for dyrkningstruede arkæologiske lokaliteter. Med andre ord en pulje, som har til formål at redde spor fra fortiden, der er tæt på at blive ødelagt på grund af for eksempel pløjning.

Ryegaard blev opført i 1100-tallet og i 1575 flyttet en km væk fra landsbyen. Her blev en ny herregård opført, som siden blev revet ned og en ny blev igen bygget i 1880. Men i 1974 blev også den herregård revet ned. Navnet lever dog stadig som en del af det moderne landbrugsgods Ryegaard og Trudsholm Godser, som er i dag ejes af greve Johan Scheel.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbent i påsken
Alle dage kl. 11-16