Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum i vinterferien

Af Stine Blegvad

28.01.2022

Læsetid: 2 min.

Både bjørnekæber og brave mænd, vilde konge og varm kakao er en del af oplevelsen, når Lejre Museum inviterer børnefamilierne ind i vinterferien. Foto: ROMU

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

Både tirsdag og torsdag i vinterferien i uge 7 kan børn og deres voksne være med, når Lejre Museum gør museumsudstillingen levende gennem dens skatte og skjulte fortællinger.

På en tur gennem udstillingen vil rummet blive fyldt med fortællinger om guder, helte og konger som for eksempel Kong Skjold, der er Skjoldungernes navnefader, og der vil være mulighed for at komme i audiens hos selveste gudernes konge på hans trone.

Før og efter turen i udstillingen byder museet på en kop kakao, der kan give varmen i vinterfrosten.

”Det sagnrige univers, vi har i Lejre, er så spækfyldt med spændende fortællinger og myter, at de burde være kendt af alle. Vi har oven i købet, lige her i ”kongerigets vugge”, en række rige arkæologiske fund, der samtidig er med til at fortælle de sjove historier på en helt speciel måde. Derfor bliver ’Konger og Kakao’ en sjov oplevelse på museet for alle der interesserer sig bare en smule for vikinger eller nordiske guder”, Søren Stegger Søndergaard, Lejre Museum.

Hvis vejret ikke er alt for trist, bliver der efter turen i udstillingen, mulighed for en guidet tur til et af Lejres fortidsmonumenter i det historiske landskab.

Anbefalet aldersgruppe: 7-12 år.

Tid, pris og sted:

22. og 24. februar kl. 11:30-13:00

Voksne: 60kr og børn og unge under 18: 30kr

Billetter købes via billetto.dk

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Din foredragsbillet gælder også som entrébillet til udstillingen samme dag.

Åbningstider i vinterferien

I kan naturligvis også opleve udstillingen på egen hånd som et almindeligt museumsbesøg – uanset alder. I både uge 7 og 8 har Lejre Museum åbent mandag-søndag kl. 11-16

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Af: Ole Thirup Kastholm.

22.12.2021

Læsetid: 4 minutter

Fundstedet i ådalen set sydfra. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Sådan en ådal kan jo være et spændende sted, set med arkæologiske øjne, ikke mindst når den ligger ved Lejre. ROMUs arkæologer har derfor tilset gravearbejdet løbende, men der har hidtil ikke været gjort de store arkæologiske fund. I slutningen af november stødte gravemaskinen imidlertid på et stykke kraftigt egetømmer, en tilspidset pæl, der var rammet ned i tørven. Det skete på strækningen lidt syd for motorvejen.

Vi iværksatte en akut arkæologisk forundersøgelse på stedet, som afslørede flere nedrammede pæle samt et lag af meget store sten. Der var ingen tvivl om, at stedet skulle undersøges nærmere, før HOFORs entreprenør kunne arbejde videre her. Heldigvis kunne der arbejdes andre steder på strækningen, mens den arkæologiske udgravning stod på i et par uger i slutningen af november og starten af december. Det var ikke det mest gunstige tidspunkt for en udgravning i ådalens våde omgivelser, men det lykkedes, og det ganske foreløbige resultat kommer her.

En af de kraftige egepæle, som flankerede møllekanalen. Den er banket hen ved en meter ned i tørven. Foto: Christian Dedenroth-Schou/ROMU.

Udgravningen viste, at egepælene stod i to parallelle rækker med ca. to meter i mellem. Rækkerne forløb omtrent nord-syd, og fulgte på den måde ådalens forløb. Vi er ret sikre på, at pælerækkerne har udgjort siderne i et kunstigt åløb, en kanal, hvor man ville undgå at siderne skred sammen. På kanalens ene side – mod vest – rejser ådalens skråninger sig op mod Orehøjvej, og på den anden side – mod øst – ligger dalbunden med åens nuværende løb. På denne side havde man lagt lag af store sten oven på ådalens bløde tørv, formentlig for at skabe fast bund, hvor der kunne stå en bygning. Vi kunne dog ikke finde spor efter selve bygningen.

Formentlig har kanalen hørt til en vandmølle, og stenlægningen kan have udgjort funderingen til en møllebygning. I dag eksisterer der ikke vandmøller nord for Lejre Mølle lige uden for Gl. Lejre, men gamle kort fra o. 1800 meddeler os et tankevækkende stednavn lige på det sted, hvor møllekanalen blev fundet – ”Lune Mølles Agre”. At der må have ligget en vandmølle på stedet understreges af, at der godt hundrede meter mod syd findes en stor vold på tværs af ådalen, som formentlig har været en mølledæmning til opstemning af åens vand, der løb til sydfra.

Det er oplagt, at vi her er på sporet af ”Lune Mølle”. Vi kender ikke til den fra andre kilder end de gamle marknavne, og derfor ved vi heller ikke hvilken alder den har. Her vil egetømmeret dog forhåbentlig være en hjælp, da det kan dateres ud fra årringene. Dette får vi vished for i løbet af 2022, og når der er nyt i sagen vil resultatet naturligvis tilflyde dette nyhedsbrevs spalter.

Den arkæologiske plantegning fra feltarbejdet. Stenfunderingen ses nederst (mod øst), mens selve kanalen er det vandrette bælte ovenfor (mod vest).

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal

Af: Ole Thirup Kastholm

22.12.2021

Læsetid: 4,5 minutter

Dæmningen ved Gl. Lejre indrammet med rød. Baggrundskort: Reliefkort og ortofoto, © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

Del 3 – Den lange dal

Men hvis ikke det var muligt at sejle så langt op ad åen som til syd for Lænkebro, hvad var det så de observerede under ledningsarbejdet, arbejdsmændene dengang i 1930’erne? Dét vi konkret ved om selve fundet er, at det fremtrådte som en ca. fem meter lang ”væg” af planker, som blev blottet i ledningstraceets vestlige side, da en jordvæg skred ned. Det forlyder også, at nogle af plankerne blev taget med hjem af arbejderne som brænde, de var ca. en tomme tykke (2,5 cm). Men derudover er ingen yderligere oplysninger om plankernes dimensioner eller karakter i øvrigt, dog må vi notere os, at fundet intuitivt blev opfattet som et resterne af et skib. Omfanget såvel som skibstolkningen giver det indtryk, at det observerede må have været en del af en menneskeskabt konstruktion, og ikke bare nogle af naturens efterladenskaber i form af grene og væltede stammer. Men hvad?

Over åen

Mens det er højst tvivlsomt, at åen kunne fungere som transportvej i yngre jernalder, så kan vi regne det for en kendsgerning, at åen i sig selv, såvel som ådalens sumpede terræn, generelt har udgjort en barriere i oldtidens landskab. Det har været nødvendigt at etablere overgange for at kunne passere ådalen og åen – om ikke fuldstændig tørskoet, så dog på et nogenlunde fast underlag. Overgangene kunne være vadesteder, hvor der blev anlagt vej ved lavvandede strømsteder. Vejene kunne være befæstet med ris, sten eller planker. Fra yngre jernalder og frem kender vi også til brokonstruktioner, mest kendt er nok den monumentale Ravning Enge-broen i Vejle Ådal fra slutningen af 900-tallet.

Overgangene har været der, hvor landskabet gav de bedste muligheder for passage, for eksempel hvor strækket over ådalen var kort. Ofte kan de findes ved gamle vejforløb, og nogle gange kan man blive ledt på sporet på ældre kortmateriale, hvor ”vad” eller ”spang” kan være markeret. Ved en række undersøgelser i Tryggevælde Ådalen ved Stevns i 1970’erne blev oldtidens veje og vadesteder systematisk eftersøgt, og der blev lokaliseret adskillige fra mange perioder i oldtiden og middelalder. Også træbyggede konstruktioner blev fundet, i ét tilfælde var bygningstømmer fra jernalderhuse eller lignende blevet genanvendt som fundering af en stenlagt vej.

Var det resterne af et vadested, som arbejderne fandt, da de stødte på plankerne i ådalen? Det er en nærliggende tanke, og mere oplagt, end at det skulle være et skib i sin helhed. Man kan have genanvendt forskelligt konstruktionstømmer til opbygning og forstærkning af vadestedet – det kan jo sågar have været genbrugt skibstømmer, men nu bevæger vi os vist ud på gætteriets overdrev.

Der er flere steder spor efter – eller efterretninger om – konstruktioner på tværs af ådalen, dog uden at de umiddelbart kan sættes i forbindelse med ”skibet”. Lad os kaste et blik på dem, for til slut at vende tilbage til skibet.

Overgangen neden for Harald Hildetands Høj indrammet med rød. Baggrundskort: Reliefkort og ortofoto, © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Dæmningen ved Gl. Lejre

Mest markant og velundersøgt er den fredede dæmning lige sydøst for Gl. Lejre, der krydser ådalen, og hvorpå vejen til skibssætningerne ligger. Den ca. 200 m lange konstruktion er opført i midten af 1300-tallet, og menes at have været en mølledæmning, som opstemmede vandet i en dam syd for, så det kunne bruges til vandmølledrift. Nord for dæmningen er der fundet resterne af en vandmølle. En mindre udgravning i 1982 viste, at dæmningen var 10-15 m bred, og havde en højde på 4-5 m. Det var en tørveopbygget vold med en indre konstruktion af nedrammede pæle. Dæmningen fungerede naturligt – som i dag – som passage af ådalen. Her gik vejen mod Kornerup, der kan følges på gamle kort tilbage til ca. 1750, men som formentlig er langt ældre.

Overgangen neden for Harald Hildetands høj

Også nordøst for Gl. Lejre er der en passage af ådalen, som kalder på interesse. Der er tale om en lav dæmning af ½ m højde og 4-5 m bredde ved foden, som strækker sig knap 60 m fra landsbyen og nordøst på, på tværs af ådalen, og ud til selve åløbet, som her befinder sig i dalens østkant. I dag er der en trampesti på dæmningen, og selve åen forceres via en spang. Alderen på anlægget lader sig ikke umiddelbart spore, og der har indtil videre ikke været foretaget arkæologiske undersøgelser lige her. Ej heller ældre kortmateriale gør os klogere på, hvor længe der har været et vad eller en spang her. Imidlertid gjorde arbejdsmændene i 1930’erne en interessant opdagelse i dette område, da ledningen skulle graves ned. Det fremgår af nogle oplysninger, som Lejre Fredningsforening indsamlede: ” … Endvidere har fhv. vandværksarbejder Kaj Christiansen, Allerslev, i 1977 fortalt os, at der under ledningsarbejdet i 30’erne gravedes igennem en række stolper, på tværs af ådalen, omtrent ud for Harald Hildetands høj. Han havde dengang tydet det som rester af en havn.”.

Vi kan ikke med sikkerhed vide, om stolperækken blev fundet præcis i den lave dæmning vi kan se i dag. Men det er en nærliggende tanke, og efterretningen om tømmerkonstruktionen leder tanken videre til, at der i givet fald må have været tale om et anlæg af blivende karakter. Spørgsmålene om alder såvel som karakter kan formentlig besvares ved en mindre arkæologisk udgravning på stedet.

Volden ved Sønderdal indrammet med rød. Baggrundskort: Reliefkort og ortofoto, © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Lune Mølledæmning?

Længere nordpå, omtrent på højde med gården Sønderdal øst for ådalen, findes et menneskeskabt anlæg, hvis konkrete funktion svæver i det uvisse. Det er en større vold, der er anlagt på tværs af dalen, der her er meget smal. Volden er mindst 40 m lang, 20-25 m bred ved foden og har en højde på godt 3 m. Den synes oprindeligt at have været en forlængelse af en naturlig landskabsformation i ådalens østside, og på Original 1-kortet fra 1800-tallets begyndelse ses volden som en kraftig forhøjning, hvor åen slynger sig vest om. På senere kort, fra sidste halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet, løber åen på begge sider af forhøjningen, mens den i dag kun løber øst om i en lille slugt, der lader til at være gravet. Slugten har kunnet forceres via en spang, som det fremgår af de Høje Maalebordsblade.

Et gammelt marknavn lige ved volden, ”Veile Agre”, antyder, at man her har kunnet passere åen, da ”vejle” betyder vadested. Og volden kunne for så vidt være tænkt som en overgang, men dens omfang overstiger langt det nødvendige for at opfylde denne funktion, og må enten have været tænkt som en særlig imposant overgang, eller have haft en anden primær funktion. En sådan anden funktion kunne være mølledæmning, ligesom dæmningen sydøst for Lejre. Det ville betyde, at der har ligget en vandmølle nord for dæmningen. Det gør der ikke i dag, men det er interessant, at der på de gamle udskiftningskort fra o. 1800 er skrevet et påfaldende marknavn umiddelbart nord for dæmningen, nemlig ”Lune Mølle Agre” – mistanken om tilstedeværelsen af en vandmølle på dette sted i ådalen bestyrkes yderligere af et helt nyt arkæologisk fund af en menneskeskabt regulering af åen, en mulig møllekanal, netop på Lune Mølle Agre.  Fundet blev gjort ved HOFORs omfattende ledningsarbejde i ådalen mellem Lejre og Gevninge, og vi kender endnu ikke alderen på det. Men det er tankevækkende, at siderne i kanalen er opbygget af egeplanker – kunne det arkæologisk utrænede øje mon forveksle sådan en plankevæg med en skibsside? 

Dæmningen nord for Gl. Lejre, som muligvis er mølledæmningen til den forsvundne ”Lune Mølle” gemmer sig i buskadset. Set fra nordvest. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Hvad med spøgelsesskibet?

For nu at vende tilbage til sagens udgangspunkt: ”skibet” i ådalen, som vi antager reelt er tømmer fra en konstruktion i dalen og ikke et fartøj, som har skullet sejle på åen. Der er ikke noget sammenfald med den strækning langs åen, hvor ”skibet” skulle være påtruffet, og de synlige anlæg i landskabet, der kan tænkes at udgøre sådanne konstruktioner – dæmninger, vadesteder m.v. Men konstruktionen behøver ikke at være synlig i dag for at kunne have været der.

Lad os kaste et nærmere blik på området, hvor tømmeret lader til at være fundet. Vi må tage udgangspunkt i den lokalisering som Lejre Fredningsforening nåede frem til i 1980’erne. På ældre kortmateriale, de Høje Maalebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet, ses et vejforløb, som snor sig vest ud af Kornerup ved gården Vesterlund, og forcerer Kornerup Mose hen over de højeste områder i terrænet. På bakkedraget, der skyder sig op mellem ådalen og mosebassinet, stopper vejen tilsyneladende. Men på den anden side af ådalen ses et andet gammelt vejforløb, som går op mod Orehøjvej, og støder til den lige øst for Orehøjgård. Det er nærliggende at tænke sig, at disse to gamle vejforløb, som hver især ender blindt, engang har været knyttet sammen – og hvis det er tilfældet, må der have været et vadested i denne del af ådalen. Mon det var dette vadested, arbejderne traf på dengang i 1930’erne, da de fandt ”spøgelsesskibet”, eller var det en ukendt møllekanal som den ved ”Lune Mølle”?

Oversigtskort med Lejre Ådal. Gamle vejforløb nævnt i teksten er markeret med rød. Overgange i ådalen med grøn. Blå prik er Fredningsforeningens udgravning fra 1984, og blå streg markerer den strækning, hvor det menes at ”skibet” blev set. Baggrundskort: Høje Maalebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet, © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Årets mest populære artikler på Lejremuseum.dk

Af Søren Stegger Søndergaard Jensen

13.12.2021

Læsetid: 2 min.

Året går på hæld – og udsigten i Gl. Lejre er smuk og passende for årstiden. Vi ser tilbage på året der gik i 2021. Foto: Søren Stegger Søndergaard Jensen / ROMU 

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.

Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

Derfor har vi undersøgt, hvad I har læst mest om på vores hjemmeside og fundet de 5 mest læste artikler fra 2021:

Året 2021 har ført til en masse oplevelser på Lejre Museum, hvor vi både har gjort nye arkæologiske opdagelser, formidlet nye historier og været centralpunkt i DR2’s fortælling omkring Danmarks første konge. Foto: ROMU

5. plads: En mystisk viking…

På femtepladsen over de mest læste artikler på vores hjemmeside, kan du læse om ’Skelettet i Kongehallen’. Den mystiske viking, som blev fundet under udgravningerne af Danmarks største kongehal, rejser mange interessante spørgsmål omkring kongerigets storhedstid – du kan stadig møde skelettet i vores udstilling.

Læs artiklen om Skelet-mysteriet her

4. plads: Gammel Kongsgården åbner!

Fjerdepladsen indtages af en nyhed, som mange havde glædet sig til. Torsdag d. 3. juni åbnede dørene igen op for gæster på Gammel Kongsgård, hvor de frivillige ildsjæle holdte gården åben med kaffe, kage og god stemning.

Læs om sommer i Gl. Lejre og glæden over Gammel Kongsgård her

3. plads: Lejre og Danmarks første konge?

I femte og sidste afsnit af ”Gåden om Danmarks første konge” besøgte TV-vært og historiker Cecilie Nielsen Lejre Museum, hvor museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø forklarede hvorfor, at Lejre er så vigtig en del af fortællingen omkring den danske kongerække.

Læs artiklen om Jagten på den første danske konge her

2. plads: Nye forskningsresultater om Ny Kongsgårdskatten.

Vores andenplads indtages af de spændende forskningsresultater, der kom frem, da den hollandske forsker, Drs. Arent Pol fra Universitetet i Leiden, besøgte arkæolog ved Lejre Museum, Julie Nielsen. Han skulle undersøge og datere guldet fra Ny Kongsgårdskatten, der blev fundet i 2011.

Læs om resultaterne af undersøgelsen her

1. plads: Et spøgelsesskib?

Årets mest læste artikel handler om Spøgelsesskibet fra Lejre Ådal. Vi stiller spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? I artikelserien er der alle tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib.
NB! Tredje og sidste del af artikelserien udkommer i starten af januar 2022

Læs om spøgelsesskibet fra Lejre Ådal her

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.