ARKIV

Artikel

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-5408

100 år siden: Bondemand havde nær sprængt stort monument fra jernalderen i stykker

BEGIVENHED

100 år siden: Bondemand havde nær sprængt stort monument fra jernalderen i stykker

12.11.2021

Af Linda Corfitz Jensen

Op mod to meter høje kampesten former resterne af den 90 meter lange skibssætning fra Gl. Lejre. Foto: ROMU

 

Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.

Folk fra den nystiftede forening Lejre Fredningsforening hørte pludseligt i 1921 store brag ovre fra Ravnshøjsgårdbondens mark i Gl. Lejre. Foruroligede gik et par repræsentanter fra foreningen over for at se, om de resterende dele fra den ca. 90 meter lange og 18-20 meter brede skibssætning stadig stod uberørt. De havde jo netop fredet den – troede de.

Det her er en del af den historie, du vil kunne høre fortalt af formand for Lejre Historiske Forening, Hans Jørgen Lych Larsen, når Lejre Museum inviterer til dobbelt-foredrag den 24. november.

Sammen med arkæolog Julie Nielsen vil han i anledningen af 100-året for fredningen af den bemærkelsesværdigt store skibssætning fortælle hele historien om fredningen, om skibssætningen, og om hvad vikingegravene omkring den gemmer på af utrolig viden og uopklarede mysterier.

Du behøver dog ikke vente helt til den 24. november med at få en flig mere af historien, for den får du lige her:

 

Bondemanden sprængte oldtidsværk i stykker

Repræsentanterne for Lejres Fredningsforening så til deres forfærdelse, at bondemanden var i færd med at sprænge de op til 2 meter store sten til småstumper, så bonden kunne frigøre jorden til pløjning.

“Hvis man nærstuderer nogle af stenene, kan man se, at der er blevet hakket små huller, hvor sprængstoffet formentlig skulle have været placeret,” fortæller Hans Jørgen Lych Larsen. Hullerne er et bevis på, hvilken skæbne stenene og dermed hele det oldgamle monument havde lidt, hvis Ravnshøjsgårdbonden havde fået sin vilje.

De lokale kræfter blandede sig i bondemandens gøremål for 100 år siden, fordi netop den del af marken slet ikke var bondemandens længere. Den nystiftede Lejre Fredningsforening havde betalt den tidligere ejer af Ravnshøjgård 1.000 kroner for at frede stenene. Den nye ejer af Ravnshøjgård kendte imidlertid ikke noget til aftalen, hvorefter Lejre Fredningsforening og Historisk Samfund for Roskilde Amt i fællesskab købte arealet for endnu 1.000 kroner.

Siden har skibssætningen været fredet, nu i 100 år. Og heldigvis ligger det fortsat mange lokale på sinde,  at der bliver passet på det imponerende monument.

Selvom staten siden har overtaget ansvaret for at passe på skibssætningen, så holder Lejre Fredningsforening – under sit ændrede navn Lejre Historiske Forening – stadig øje med og presser på for, at stenene bliver bevaret ordentligt.

“Skibssætningen er et symbol på Lejre. Sådan noget er vigtigt at passe på. Og stenene står, så man kan fornemme, hvor stor den oprindelige skibssætning har været. Den var jo længe den største skibssætning i Danmark, indtil de fandt spor efter den nu forsvundne skibssætning i Jelling,” siger formand for foreningen, Hans Jørgen Lych Larsen.

 

Fra sagnkongen Rolf Krakes borg til skibssætning fra jernalderen

Først for lidt over et århundrede siden gik det op for ikke blot de lokale, men også for fageksperter, at stenene på marken var fra en skibssætning. Tidligere havde man troet, af det var resterne efter sagnkongen Rolf Krakes borg eller stenene fra et ældre tingsted. Det fortæller arkæolog Julie Nielsen fra ROMU, der er involveret i et forskningsprojekt med fokus på bl.a. skibssætningen.

“Men det var ikke kun den ene landmand, der ødelagde skibssætningen. På optegnelser fra 1700-tallet kan vi se, at nogle sten manglede allerede dengang. Siden forsvandt endnu flere af stenene, for sten var værdifuldt byggemateriale til blandt andet at bygge gårde eller til at fylde skærver mellem svellerne til jernbanen”

Ud fra de tidlige tegninger og spor i jorden kan arkæologen konstatere, at der har været flere skibssætninger på markerne omkring Gl. Lejre.

“Oprindeligt må der have været tre andre. I dag er der kun meget lidt tilbage af den ene, kun fem sten, mens de resterende to skibssætninger er helt væk.”

Men Julie Nielsen forsker ikke kun i skibssætningen. For i 1940’erne fandt arkæolog Harald Andersen fra Nationalmuseet ud af, at jorden omkring gemmer grave fra vikingetiden. De 55 grave er siden dateret til at være fra 900-950.

Det interessante er, fortæller Julie Nielsen, at selve skibssætningen ikke er fra samme periode. Hendes bedste bud er, at den stammer fra tidlig germansk jernalder, omkring år 600.

“Men det er svært at datere sten,” siger Julie Nielsen med smil i stemmen.

Det er dog lykkedes for hendes kollegaer ved ”Høj Stene” i Vejerslev at datere en lignende skibssætning til omkring år 600 ved at analysere, hvornår mindre støttesten er sat i jorden for at stabilisere de store sten. Nye naturvidenskabelige metoder gør det nemlig muligt at datere, hvornår en sten sidst har været udsat for sollys.

“Jeg håber også at kunne finde disse såkaldte skoningssten på marken i Gl. Lejre. Vi har scannet jorden for at se, hvad der gemmer sig under overfladen. Så må resultaterne i starten af det nye år formentlig vise, hvad vi kan gå videre med.”

Formand Hans Jørgen Lych Larsen og arkæolog Julie Nielsen fortæller om skibssætningens historie og forskningen, der knytter sig til det spektakulære fortidsminde, onsdag den 24. november.

Billetterne til dobbelt-foredraget er allerede udsolgt, men du kan følge med digitalt for 25 kroner.

 

Fakta: Hvad er en skibssætning?

En skibssætning er et overvejende sydskandinavisk fænomen bestående af en menneskeskabt spidsoval stensætning, der kan danne rammen om en eller flere grave eller fungere som et mindesmærke. 

Den mest gængse antagelse er, at stenskibet symboliserer den båd, der fragter afdøde til dødsriget.

Skibssætninger kendes fra både bronzealder, yngre jernalder og vikingetid.

 

Tid, pris og sted

24. november kl. 19.00-21.00.
Live streaming: 25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk.
Fysisk foredrag: 75 kr. + billetgebyr (UDSOLGT)
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA LEJRE MUSEUM

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

læs mere
Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

læs mere

post-5392

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

BEGIVENHED

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal

Af: Ole Thirup Kastholm

11.11.2021

Læsetid: 4,5 minutter

Lejre Ås munding med kig mod Lyndby Kirke. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

 

Del 2 – Sejle op ad åen?

Kunne man sejle på Lejre Å i yngre jernalder, for henved 1.000 år siden? Flere faktorer har betydning for besvarelsen af spørgsmålet: vandstanden i fjorden, åens slyngninger og beliggenhed i landskabet samt designet på datidens fartøjer. Flere af disse spørgsmål har i større eller mindre omfang har været berørt af tidligere forskning.

Havniveauet i Roskilde Fjord

I ældre forskning mente man at havniveauet i vikingetidens Danmark generelt var omkring 1 m højere end i dag, hvilket gennem tiden været brugt som argument for at man dengang kunne sejle ind til en række vigtige indlandslokaliteter. Men nyere undersøgelser, der hviler på et større datamateriale og mere præcise dateringer, viser noget ganske andet: Nemlig at vikingetidens havniveau i det store og hele var lige som i dag. Dét er et billede, der kan bekræftes for Roskilde Fjord-områdets vedkommende, hvor havspejlets forandringer gennem historien har været undersøgt af geologen Erling Bondesen, som har sammenholdt de generelle havspejlssvingninger med lokale boringer og arkæologiske fund ved fjordens kyster. Selv om havniveauet i en given periode er resultatet af nogle komplekse processer, så viser Bondesens resultater ret klart, at vandspejlet i yngre jernalder og vikingetid maksimalt kan have svinget indenfor ± 1 m i forhold til nutidens vandspejl, og at strandlinjen overordnet set befandt sig nogenlunde der, hvor den også findes i dag. Derfor må det også konkluderes, at fjorden ikke har været nærmere Lejre end det er tilfældet i dag. Eventuel sejlads ind mod kongesædet må altså have fundet sted fra Lejre Ås nuværende udmunding ved Tranehalsen, knap to kilometer nordvest for landsbyen Gevninge.

Åmundingen set fra luften. Flyfoto: Ole Kastholm, ROMU.

I dag er selve åmundingen meget lavvandet, og kun besejles af små og fladbundede både. Artiklens forfatter udforskede her i efteråret åens ydre del ved en lille test-rotur i en såkaldt norsk pram, som venligst blev stillet til rådighed af Maritimt Forsøgscenter ved Lyndby. Prammen er en ganske lille og let robåd, der har en dybgang på ca. 20 cm, og har behov for ca. fem m bredde for at kunne manøvres for årer. Med få cm vand under kølen lykkedes det at forcere åmundingen, og fortsætte op ad åløbet, hvor dybden blev øget lidt. Men efter ca. 500 m måtte videre fremfærd opgives, da åen smalnede til, og årerne blev fanget af sivene på begge sider. Afstanden mellem åløbets faste bredder er på dette sted ca. 5,75 m. Kun med en kano eller en kajak ville man kunne komme videre. At stage sig videre frem var heller ikke en mulighed, da åens bund viste sig er for blød til at kunne støde fra.

Lejre Å i yngre jernalder

Spørgsmålet er så om forholdene på åen var anderledes for 1000 år siden. Arkæologen Jens Ulriksen har kigget nærmere på dette, og pointerer indledningsvis, at en række menneskeskabte faktorer – såsom dræning af omkringliggende jorder og indvinding af drikkevand – igennem tiden har ændret på vores vandløb, både hvad angår form og vandmængde. For Lejre Ås vedkommende, så er vandmængden i dag kraftigt reduceret, hvilket dels skyldes at drikkevandsboringerne har sænket grundvandsniveauet, dels at der løber mindre vand til åen sydfra. Før da var der altså en højere vandstand i åen, men også en kraftigere strøm ud mod fjorden. Ulriksen har på baggrund af kortmateriale desuden undersøgt faktorer som åens slyngninger og dens fald igennem landskabet fra udspring til munding. Herudfra når han frem til, at strækningen fra fjorden og indtil området omkring Gevninge er relativt lige og med ubetydelig stigning, mens strækningen herfra og frem til Lejre dels er præget af skarpe slyngninger, dels af en kraftigere stigning. Konklusionen er, at det næppe har kunnet lade sig gøre at bevæge sig længere op ad Lejre Å end til Gevninge.

Den første del af Lejre Å er relativt bred. Her set fra mundingen og østpå mod Sluphuse. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Efter få hundrede meter bliver åløbet for smalt til at ro selv en lille båd videre. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Undersøgelser ved Borgring

Et andet sted på Sjælland har et forskerteam undersøgt en lignende problemstilling grundigt, og netop offentliggjort resultatet i en videnskabelig artikel. Det er ved vikingetidsborgen Borgring vest for Køge. Borgring ligger på kanten af Køge Ådal, og der er ca. 4,5 km gennem ådalen fra borgen og ud til kysten i Køge Bugt, når man ser bort fra åens slyngninger. Ganske som i tilfældet Lejre har der været fremsat spekulationer om, hvorvidt det i vikingetiden var muligt at besejle Køge Å ind til Borgring. For at afklare spørgsmålet blev der taget boreprøver og gravet tværsnit i ådalen, og på baggrund af 14C-dateringer kunne hovedtrækkene i åens forløb og størrelse i vikingetiden fastslås. Efterfølgende kunne resultatet sammenholdes med en række kendte vikingeskibsfund i forskellig størrelse. Konklusionen var klar: Åens slyngninger og dybde tillod højst en jolle at komme frem, og så ville åens brinker ikke have levnet plads til brug af årer. Et fartøj på bare 10 m længde ville have siddet fast i vandløbets skarpe sving – her må det indskydes, at bare et mindre langskib fra vikingetiden har haft en længde på 17-20 m, mens de længste vi kender til har haft en længde på op mod 37 m.

Slyngningerne på Køge Å sammenholdt med vikingeskibsfundene fra Skuldelev: vrag nr. 1 = 16 m langt; vrag nr. 2 = 29,2 m langt; vrag nr. 3 = 14 m langt; vrag nr. 5 = 17,3 m langt; vrag nr. 6 = 11,2 m langt. Kun den lille jolle på 6,5 m fra Gokstadfundet i Norge kan passere slyngningerne. Illustrationen stammer fra artiklen ”The lost landscape of Borgring” skrevet af C. Jessen, P.S. Henriksen, M.M. Hald & J. Ulriksen i ”Danish Journal of Archaeology” (vol. 10, 2021).

Vi kan naturligvis ikke i detaljen overføre forholdene omkring åen ved Køge til Lejre. Men indtil videre tyder alt på, at muligheden for sejlads i større stil har været lige så umulig til Lejre som til Borgring. Ikke desto mindre vil en grundig geoarkæologisk undersøgelse af ådalen, som den ved Borgring, være den bedste måde at få afklaret spørgsmålet på.

Men hvis ikke det var muligt at sejle så langt op ad åen som til syd for Lænkebro, hvad var det så de observerede under ledningsarbejdet, arbejdsmændene dengang i 1930’erne? Det må vi se nærmere på i tredje og sidste afsnit af ”Spøgelsesskibet i Lejre Ådal” …

Oversigtskort med Lejre Ådal. Rød pil er kongesædet i Lejre. Gul pil er Gevninge, som er foreslået som Lejres anløbsplads. Grøn pil viser hvor langt man i dag kan komme op i Lejre Å med en lille robåd. Baggrundskort: Høje Maalebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet, © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Læs mere om emnet:

Bondesen, E. 1982: Havspejlsændringer og strandlinjer. En geologisk-arkæologisk oversigt med særligt henblik på Roskilde Fjord. Historisk Årbog for Roskilde Amt 1982, 45-67.

Jessen, C., P.S. Henriksen, M.M. Hald & J. Ulriksen 2021: The lost landscape of Borgring: geoarchaeological investigations into the navigation to, and location of, the Danish Viking Age fortress. Danish Journal of Archaeology 2021, Vol. 14, 1-14.

Ulriksen, J. 2008: Gevninge – leddet til Lejre. Kuml 2008, 145-185.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

læs mere
Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

læs mere

post-5313

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

BEGIVENHED

Et pilotprojekt: Georadarundersøgelser om kongesædet i Lejre

Af Isabella No’omi Fuglø og Julie Nielsen

08.10.2021

Læsetid: 2 minutter

Arne Stamnes fra NTNU University Museum i gang med georadarscanninger på skibssætningsområdet ved brug af en 3D-georadar kort med ATV, som anvendes ved kortlægninger i større terræn. Foto: Julie Nielsen / ROMU

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

I slutningen af september havde vi på Lejre Museum besøg fra Arne Anderson Stamnes fra NTNU University Museum, Norwegian University of Science and Technology, Trondheim. I forbindelse med modningen af et af ROMU’s kommende forskningsprojekter i og omkring lokaliteten Lejre gennemførte han i samarbejde med Lejre Museum et mindre pilotprojekt i form af georadarscanninger af mindre udvalgte områder i Gl. Lejre: Bopladsområdet ved kongehallerne (Mysselhøjgårdlokaliteten) samt området omkring Grydehøj og skibssætningerne.

I dag ved vi med sikkerhed, at Lejre er et af Danmarks tidligste kongesæder. Gennem vidnesbyrd fra kildemateriale og resultater af arkæologiske udgravninger fra de seneste år kender vi nu til de kongelige residensområder, dele af et værkstedsområde under nutidens Gl. Lejre landsby og en del af begravelsesområdet øst for landsbyen. Derudover har vi kendskabet til de synligt bevarede fortidsminder som gravhøje og resterne efter flere skibssætninger. De tidligere projekter betyder ikke, at Lejre som forskningsobjekt er et udtømt emne – tværtimod. Dels rejser projekterne i sig selv helt nye problemstillinger, dels danner de et solidt fundament at bygge videre på inden for deres fokusområder. Lejre er forsat et mysterium, hvor vi kun kender til måske 10 pct. af historien.

 

Lejre-arkæolog Julie Nielsen, georadarspecialist Arne Stamnes og lokal detektorfører Tommy Olesen følger med i de spæde resultater fra undersøgelserne, som vi først vil have endelige udmeldinger om til næste år. Foto: Ole Kastholm, ROMU

Georadarscanninger er en non-destruktiv undersøgelsesmetode, hvor elektromagnetiske pulstog sendes ned i underlaget. Formålet med undersøgelsen er at lave et arkæologisk kortlægning af området, som ikke kræver traditionelle søgegrøfter. Dele af signalet fra de elektromagnetiske pulstog reflekteres af laggrænser eller emner med forskellig elektrisk polariseringsevne, hvilket giver et empirisk grundlag i form af en række 3D-modeller, som kan vidne om, hvad der gemmer sig under jordoverfladen. Gennem de non-destruktive scanninger er det muligt at pin-pointe strukturer under jorden, som ville være meget svære at finde på traditionel vis, og eventuelle videre arkæologiske udgravninger kan så skræddersys til de specifikke resultater – og på den måde hjælpe os med af afdække kongesædet i Lejre.

Det vil tidligst være til næste år, at vi kan se frem til udmeldinger omkring resultater fra pilot-undersøgelsen. Til den tid vil vi fra Lejre Museum invitere indenfor til dialog, hvor vi sammen kan gå på opdagelse i den nye viden, metoderne bag og alle spørgsmål, som det kommer til at frembringe.

 

Vi siger tak for opbakningen og tilladelserne til de lokalundersøgelser fra Lejre Kommune, Nationalpark Skjoldungernes Land, Lejre Historiske Forening, Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen samt de interesserede, vi talte med undervejs.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

post-5286

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

BEGIVENHED

Nye resultater om Ny Kongsgårdskatten

Af: Julie Nielsen

01.10.2021

Ny Kongsgårdskatten, der blev fundet af frivillige detektorførere i 2011, kommer under lup. Foto: Julie Nielsen, ROMU.

Læsetid: 1,5 minut

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultater sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

I midt august fik Lejre Museum besøg af Drs. Arent Pol fra Universitetet i Leiden, Holland. Han skulle undersøge massefyldesammensætningen af guldmønten fra Ny Konsgårdskatten, som led i sit forskningsprojekt om det forholdsvise indhold af guld og sølv i romerske guldmønter fra yngre jernalder. En forståelse af denne opblanding kan bl.a. hjælpe til mere konkrete dateringer af de romerske guldmønter uden kejserafbildninger, der jo normalt angiver prægningstidspunktet.

Fundet af frivillige detektorførere

Guldmønten fra Ny Kongsgård blev fundet i 2011 af dygtige frivillige detektorførere som en del af et større guldskattefund på i alt 22 stk., hvoraf de fleste stykker består af afhuggede eller afklippede dele af guldstænger. Ved første øjekast ligner guldmønten en romersk, byzantinsk solidus. På forsiden er afbilledet et kejserportræt (Justinianus), mens gudinden Victoria med vinger og bærende et stort kors, er afbilledet på bagsiden. Mønten er således præget, efter at den østromerske kejser Justinian (527-565) kom til magten i Byzans. Detailstudier af mønten ved den Kongelige Mønt- og Medaljesamling har imidlertid vist, at den er en imitation og ikke slået i hverken Lejre eller Danmark, men et sted i det galliske område (svarende til det nuværende Frankrig, Luxembourg, Belgien, det meste af Schweiz samt dele af Norditalien, Holland og Tyskland).

De foreløbige resultater

Arents foreløbige resultat af undersøgelsen viste at guldmønten havde et højt indhold af guld (95 % guld og 5 % sølv) og derfor må være fremstillet engang i andet kvartal af det 6. årh., dvs. mellem ca. 525-550 e. Kr. Da mønten netop er en imitation, slået uden for det byzantinske område – måske med den ældre oprindelige mønt som forlæg – er selve dens fremstillingstidspunkt nok nærmere slutningen af kvartalet. Men hvor længe mønten har cirkuleret fra Gallien inden den blev deponeret i jorden omkring Gl. Lejre viser resultaterne ikke noget om. Sandsynligvis er hele guldskatten blevet nedgravet i tiden mellem 550-600, samtidig med de første store halbyggerier i Lejre.

Du kan opleve Guldskatten fra Ny Kongsgård og flere spektakulære fund fra Danmarks første kongesæde i udstillingen på Lejre Museum. Planlæg dit besøg.

Drs. Arent Pol fra Universitetet i Leiden, Holland, undersøger guldfundet fra Lejre. Foto: Julie Nielsen, ROMU.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

post-5263

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

BEGIVENHED

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal

Af: Ole Thirup Kastholm

28.09.2021

Den største af kongehallerne ved Lejre set fra luften, da den blev udgravet i 2009. I baggrunden ses Lejre Ådal og åen. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

 

Læsetid: 6,5 minutter

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

Del 1 – Eftersøgningen

”I gamle dage kunne man vist sejle her?” Dét er en folkelig opfattelse, man som arkæolog ofte bliver præsenteret for ude i det danske landskab. Selv ude i Vindinge, landsbyen sydøst for Roskilde, der befinder sig godt 50 m over fjordens nutidige vandspejl, er jeg engang blevet stillet det spørgsmål. Og vand har der jo været også der, hvor Vindinge ligger i dag – for henved 20 millioner år siden, dog uden et ”man”, som kunne sejle på det. Når det er sagt, så er tanken om sejlads til lands alligevel ikke helt skæv. Landskabet er dynamisk, det har været – og er – under stadig forandring, hvilket skyldes både eustatiske og isostatiske kræfter, altså henholdsvis ændringer i havspejlets niveau og landhævning eller -sænkning. I slutningen af jægerstenalderen (5400-3950 f.Kr.) nåede havspejlet sit maksimum inden for den periode, hvor der har levet mennesker på vores breddegrader, og stod 3-5 m højere end i dag i regionen omkring Roskilde Fjord. Dermed lå kystlinjen, hvor der er tørt land i dag, og mange af vores nuværende ådale udgjorde små fjordarme. Dengang kunne man sejle mange steder, hvor det ikke er muligt i dag. Imidlertid hævede landet sig efterhånden, vandet blev trukket tilbage, og det landskab vi kender i dag, dukkede frem i løbet af bondestenalderen.

Kongesædet i Lejre

En lokalitet, der traditionelt har pådraget sig særlig opmærksomhed med hensyn til mulige eller umulige besejlingsforhold, er jernalderkongesædet i Lejre. Kunne man dengang sejle de ca. seks km fra bunden af Lejre Vig ad åen indtil dette betydningsfulde sted, som var i funktion fra ca. 500-1050 e.Kr.? Det er et rigtigt guldaldermaleri: Langskibenes knejsende dragehoveder i ådalen neden for skråningen med den mægtige kongehal. Guldaldermaleriet er jo sådan set ikke grebet ud af den blå luft, for i sagaerne sejler kongerne så godt som altid, når de skal ud og føre sig frem. Skibet og kongemagten havde et symbiotisk forhold i jernalderen.

 

Lejre Å som den ser ud i dag, lige syd for Lænkebro, hvor georadarundersøgelsen fandt sted i 1981. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

 

Et skib i ådalen?

Havde fordums kongers snekker besejlet Lejre Å, så kunne man måske være så heldig at finde resterne af et skib i dag? Det var motivationen for nogle undersøgelser i ådalen, som blev foretaget af Vikingeskibshallen, Nationalmuseet, Roskilde Museum og Lejre Fredningsforening i første halvdel af 1980’erne. På Lejre-egnen havde nemlig i mange år floreret den historie, at der ved et gravearbejde i Lejre Ådal i slutningen af 1930’erne skulle være fundet plankerne fra et vikingeskib. Historien kom fra arbejdsmænd, som havde været med ved anlæggelsen af den kildeplads i ådalen, der til i dag medvirker til at forsyne København med drikkevand.

I musealt regi begyndte historien d. 5 december 1977, hvor Ole Crumlin-Pedersen fra Nationalmuseets Skibshistoriske Laboratorium i Roskilde blev ringet op af en fru Aasted – indrømmet, et for sagen ganske sigende efternavn. Fru Aasted havde før boet i Gevninge, og hendes nabo her – en hr. Sørensen – arbejdede ved vandværket. Han fortalte, at der var fundet et ”vikingeskib” ved gravearbejderne i ådalen, men at man havde holdt fundet hemmeligt for ikke at forsinke arbejdet. Nu var hr. Sørensen død, og fru Aasted mente at hun nu kunne give sin hemmelighed videre.

Men i Lejre Fredningsforening havde man kendt til ”vikingeskibssagen” i længere tid. Foreningens formand Leif Færregaard Jensen var siden 1973 gentagne gange blevet præsenteret for historien, og folkene fra foreningen udforskede den yderligere i tiden fra 1977-1979. Gennem interviews med en række lokale, som på den ene eller anden måde havde været involveret – eller kendte nogen, der havde – kom flere oplysninger frem. Det skete dog ikke uden sværdslag, for flere var uvillige til at tale om sagen, da arbejdsformanden dengang angiveligt havde truet dem til tavshed – en trussel, som åbenbart stadig havde sin virkning fire årtier senere. Men det lykkedes alligevel at få vigtige detaljer frem, ikke mindst om hvor ”skibet” formodentlig var blevet set.

Resultaterne fra georadarundersøgelsen i 1981. Anomalierne ses skraveret. Fra Vikingeskibsmuseets arkiv.

 

Eftersøgning med georadar i 1981

Med Jan Skamby Madsen fra Vikingeskibshallen i spidsen indledte museerne og Fredningsforeningen på den baggrund en undersøgelse i ådalen. Ud fra de forhåndenværende informationer blev eftersøgningsstedet indkredset til omtrent 30 m syd for Lænkebro, som stedet hedder, hvor landevejen mellem Roskilde og Holbæk krydser dalen. Her ved Københavns Vandforsynings brøndboring nr. G23 mente man at stedet var.

Som værktøj blev en af de dengang helt nye metoder valgt, georadar. Georadaren sender et radarsignal ned i jorden, og signalets refleksion kan fortælle om strukturer eller konstruktioner, der skiller sig ud fra jordlagene. På den måde kan man i princippet kigge ned i jorden – uden at svinge spade og skovl. Georadarundersøgelsen i Lejre Ådal var sammen med undersøgelserne af Sydhøjen i Jelling blandt de tidligste forsøg med denne metode på det arkæologiske område i Danmark. Med georadaren kunne man dække et relativt stort område, og på baggrund af resultaterne efterfølgende sætte ind med udgravninger på udvalgte steder.

Undersøgelsen, der fandt sted i oktober 1981, dækkede et areal på ca. 470 m2 omkring vandværksbrønden. Radarsignalet kunne dog kun nå 1-1,5 m ned under overfladen, og dækkede dermed blot ferskvandstørven. En boreprøve viste, at der under denne dybde fandtes marine aflejringer. Desværre gav georadaren ikke entydige resultater, men der kunne dog udpeges enkelte ”anomalier” i undergrunden, der muligvis kunne være forårsaget af større træstykker. Der blev også planlagt en prøvegravning på de udpegede steder i maj 1982, men den fandt ikke sted. Der er dog også kun et enkelt af de udpegede steder, som kan have relevans, da det befinder sig, hvor der blev gravet i forbindelse med brønden, mens de andre ligger uden for graveområdet fra 1930’erne.

Stedet, hvor Lejre Fredningsforening foretog deres undersøgelse i 1984, som det ser ud i dag. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

 

Boringer og prøvegravning i 1984

Efter de ikke helt entydige resultater fra 1981-undersøgelse, fortsatte Fredningsforeningen indsatsen i Gevningeområdet med at indsamle oplysninger om fundet i ådalen. Det førte til ny og mere præcis viden, som tydede på, at georadarundersøgelsen havde ramt ved siden af. Ifølge de nye oplysninger var fundet gjort nedenfor Orehøjgård, 600-800 m syd for Lænkebro. Det havde befundet sig i to meters dybde, og havde kunnet følges over en strækning på fem meter i vestsiden af ledningsgraven. På den baggrund granskede folkene fra foreningen terrænet, sammenholdt det med vandforsyningens kortmateriale, og interessen samlede sig derefter om strækningen mellem to vandværksbrønde, G18 og G17.

Eftersøgningen blev taget op på ny i 1984. Nu med jordbor på strækningen mellem de to brønde. I alt 22 boringer blev foretaget for at finde frem til trærester, og omtrent midtvejs mellem brøndene dukkede der pludselig træ op i adskillige boringer. Træet lå godt en meter nede, og et gennemsyn på Vikingeskibshallen viste, at der var tale om ret nedbrudt fyrretræ. Det var på tide at foretage en prøvegravning, hvilket skete juni-august 1984.

Et lille udgravningsfelt 6 m2 blev anlagt der, hvor koncentrationen af træ havde vist sig. Terrænoverfladen var her ca. 3,6 m over havets overflade. Der blev gravet ned gennem tørven, til omtrent halvanden meters dybde, ned til istidens aflejringer af grus og sand, som befandt sig ca. 2,4 m over havets overflade. Undervejs undersøgte Fredningsforeningen mange stykker træ, der viste sig at være fyrretræ, ligesom i boreprøverne. Men beklageligvis viste træet sig at være uberørt af menneskehånd, det var naturens efterladenskaber omkring vandløbet. At der har været en del fyrreskov ved ådalen blev også indikeret i nogle pollenprøver, der blev taget under udgravningen fra den nederste del af tørvelaget, og efterfølgende analyseret på RUC. To af prøverne blev vurderet til at være fra Subboreal tid (3900-500 f.Kr.) mens en tredje var fra Subboreal eller Subatlantisk tid (500 f.Kr. til i dag).

Udgravningsplanen fra Lejre Fredningsforenings undersøgelse i 1984. Fra Vikingeskibsmuseets arkiv.

 

Fredningsforeningens undersøgelse viste sig altså også resultatløs, for så vidt angår spøgelsesskibet. Da udgravningen var afsluttet gik foreningens folk til deres kilde i Gevninge, i udgravningsrapporten benævnt ”H.”, for at dobbelttjekke om de nu havde gravet det rette sted. Det blev i store træk bekræftet af H., dog opstod der en mistanke om, at vraget kunne gemme sig under den flere meter brede ingeniørvej, som var anlagt mellem vandværksbrøndene. Denne mistanke blev dog liggende på skrivebordet, for her kunne man ikke så let komme til at grave.

Georadar, boringer, prøvegravning. Intet spor af spøgelsesskibet var blevet fravristet ådalens tørv. Efter Fredningsforeningens indsats blev der ikke gjort yderligere for at opklare den mærkelige sag, og hvis der er et skib i ådalen, så ligger det der måske endnu. Eller gør det? For hvordan skulle et vikingeskib have passeret det snævre åløb – kan det overhovedet lade sig gøre? Det er et spørgsmål, hvis besvarelse vi må kigge nærmere på i næste afsnit af ”Spøgelsesskibet i Lejre Ådal”.

Oversigtskort med de to undersøgelser i Lejre Ådal. Øverste prik er georadarundersøgelsen, nederste prik er udgravningen. Baggrundskort: Høje Maalebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet, © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

 

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.31-10-2024
Åben