LEJRE MUSEUM

OPLEV VIKINGETIDENS SAGN, FAKTA
OG FANTASTISKE ARKÆOLOGISKE FUND

Lejre var magtcentrum, sandsynligvis et kongesæde i yngre jernalder og vikingetid – ikke bare for en enkelt konge eller i en kort periode, men i mere end 500 år!

På Lejre Museum møder du mageløse genstande, vilde arkæologiske opdagelser og farverige fortællinger om sagnkonger. 

Museet ligger i hjertet af det gamle kongesæde. På få minutter kan du gå til magtens centrum – bakketoppen, hvor gigantiske kongehaller gennem fem århundreder har afløst hinanden. Du kan også mærke den stille storhed ved den 90 meter lange skibssætning, der blev rejst som monument for de døde. 

Lejre Museum ligger i udkanten af den idylliske landsby Gl. Lejre, 2 km fra Lejre Stationsby og 7 km fra Roskilde. 

Udstillingen er lille, men historien er stor.

Åbningstider

23/3 – 31/10: Tirsdag – søndag & helligdage, kl. 11:00 – 16:00

Tillige åbent mandage i uge 13, 14, 15, 22 og 42 kl. 11:00 – 16:00

1.11 – 31/3: Lukket; undtagen uge 8

For mere info angående dit besøg på museet klik her

Entré

Voksne: 60 kr.
Grupper (min. 15 pers.): 50 kr. pr. pers.
Børn og unge 0-17 år: Gratis

Servicehunde må gerne medbringes på museet.

Adresse

Lejre Museum
Orehøjvej 4B
4320 Lejre
T +45 46 31 65 37
E lejremuseum@romu.dk

KOMMENDE ARRANGEMENTER

september, 2024

01sep13:3015:00Byvandring i Gl. Lejre

04sep19:0021:00Foredrag: Skibssætningerne i Lejre genfortalt

18sep19:0021:00Foredrag: Uppsala - Lejres svenske modstykke

SE VIDEOEN: ODIN FRA LEJRE I RUMMET

GÅ PÅ OPDAGELSE I FORHISTORIEN

1. LEJRE ER KONGERIGETS VUGGE

Gå på opdagelse i videoer, artikler og podcasts i universet Kongerigets Vugge.

2. HER BLEV DANMARK FØDT

Artikelserie om de steder, der siges at være ”arnested” for Danmark.

3. VANDRERUTER

Tag på vandretur i det historiske landskab omkring museet.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-3760

Oplevelsesrig mysterie-jagt for hele familien

BEGIVENHED

Tag på skattejagt i det mytiske landskab og oplev Lejre, som du aldrig har oplevet det før. Vi kalder alle eventyrlystne børn og deres voksne! Nu er det tid til at gå i dybden sammen, når I får lov til at blive hovedpersonen i jeres egen detektivroman. Gennem ledetråde bliver I sat på sporet af det gådefulde Lejre. Lad jer overraske, når sagaerne åbner sig op, og I tvinges til at bemærke alle de detaljer, som I måske så ofte ville overse. Gå på opdagelse sammen og lad den spektakulære historie om Danmarks første kongesæde udfolde sig, når vi sætter rammen for en mystisk, tankevækkende og aktiv dag i Gl. Lejre.

Vi sælger kolde drikke, varm kaffe og lækre is i museumsbutikken. For at deltage i aktiviteten skal I blot henvende jer i butikken i åbningstiden, hvor I vil få udleveret en oplevelsespakke med konvolutter, der leder jer på rette vej ud i Lejres skønne natur.

Anbefalet aldersgruppe: 8-16 år
Vi anbefaler grupper på 2-5 personer

Turen er ca. 3 km lang og varer 1,5 time. Husk praktisk fodtøj.

Tid, pris og sted:
Alle dage fra d. 1. juli hele sommerferien
Gratis
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, Lejre

post-3757

Myteomvisninger i landskabet for børn

BEGIVENHED

Kan du lide vikinger og guder? Og er du vild med gode historier? Så skal du helt sikkert høre om Lejres vilde sagnkonger! Deres historier indeholder nemlig det hele og mere til.

Kom med på en oplevelsesrig og sansefyldt tur i sagnkongernes Lejre hver onsdag i sommerferien. Vi sætter kroppen i brug og går i sagnkongernes fodspor. Vi skal råbe som skjalden i hallen, drikke bjørneblod og snakke om de nordiske guder – lige fra Odin til Freja.

Det imponerende kulturlandskab i Gl. Lejre med den smukke natur midt i Nationalpark Skjoldungernes Land er de perfekte omgivelser til en dag med familien. Der er varm kaffe, kolde vand og fristende is på køl, så hele familien kan gøre en dag ud af turen til kongerigets vugge.

Anbefalet aldersgruppe: 6-12 år

Turen er ca. 2 km lang og varer 1 time. Husk praktisk fodtøj. Maks antal deltagere: 20 efter først til mølle princippet.

Tid, pris og sted:
Alle onsdage kl 11:00 og 13:00 i hele sommerferien.
Gratis

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, Lejre

post-3477

HER BLEV DANMARK FØDT! Ribe, Jylland

BEGIVENHED

UDSOLGT.

Har Danmark sine rødder i Ribe? Byen er kendt som landets ældste og er derfor en tung spiller i debatten omkring Danmarks vugger. Hvad var det for et sted?

En vigtig handelsplads

Ribe blev grundlagt som en handelsplads kort efter år 700 med tætte forbindelser til en række lignende handelspladser og byer omkring Nordsøen, hvor Dorestad ved Rhinens udmunding var den mest markante. Herfra udviklede byen sig hurtigt til den vigtigste markedsplads i 700-tallets Skandinavien, indtil den fik konkurrence og sidenhen baghjul af Hedeby i sidste del af 800-tallet. 

Hvorfor netop her?

Arkæolog Claus Feveile fortæller i aftenens foredrag om den handelsplads, der var med til at grundlægge Ribe. Hvorfor anlagde man en handelsplads på netop dette sted? Hvad var forudsætningerne? Svaret skal delvist findes i tidens aristokratiske bagland og delvist i de internationale kontakter. Feveile fortæller byens spændende historie med udgangspunkt i nylige udgravninger, og kommer også ind på den tidlige møntøkonomi. Og hvem ved – måske der endda findes et særligt link til Sagnkongernes Lejre?

Om foredragsholder

Claus Feveile er arkæolog og museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer, cand.mag. i forhistorisk arkæologi og middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet og fagekspert inden for yngre jernalder og vikingetid. Han har stået bag en række af de mest opsigtsvækkende udgravninger i Ribe og omegn, der har været med til at sætte nationalt fokus på Ribes forhistorie. I 2017-2018 deltog han i en forskningsudgravning i samarbejde UrbNet, Aarhus Universitet.

Om foredragsrækken HER BLEV DANMARK FØDT!

“Historien om kongeriget Danmark begynder her i Lejre”. Sådan står der, når du træder ind i udstillingen Sagnkongernes Lejre på Lejre Museum. Med fund som Danmarks største kongehal og den spektakulære Odinfigur fra vikingetid har Lejre for alvor meldt sig ind i danmarkshistorien som Danmarks vugge. Flere steder i Danmark (og tidligere danske besiddelser) byder sig dog frem som dansk arnested. Med foredragsrækken HER BLEV DANMARK FØDT! inviterer Lejre Museum kolleger fra konkurrerende lokaliteter indenfor og giver dem mulighed for at kaste lys over deres område, unikke fund og historie.

Foredragsrækken HER BLEV DANMARK FØDT! løber på Lejre Museum indtil sommeren 2020. Følg med på lejremuseum.dk eller på Facebook.

Tid, pris og sted:

06. oktober, 19-21. Museet har åbent kl. 18-21
75 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk
Der er et begrænset antal billetter
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

post-3474

EKSTRA: HER BLEV DANMARK FØDT! Lejre, Sjælland

BEGIVENHED

Nu er tiden kommet til at vende blikket mod jernalderens og vikingetidens vigtigste kongesæde – Lejre. Var det her Danmark blev født? Det er fokus for denne aften, når landets førende Lejreekspert Tom Christensen, kortlægger de mange veje ind i Lejres komplekse historie og fortæller os om de nyeste udgravninger.
Lejre er internationalt berømt som hjemsted for både de myteomspundne sagnkonger ’Skjoldungerne’ og det berømte heltekvad “Beowulf”. Vi har at gøre med et område, hvis mystik og status som magtcentrum er blevet overleveret mundtligt gennem et tusinde år. Først nu i de seneste årtier har arkæologiske fund i området kunnet understøtte, udfordre og gå i dialog med disse senere nedskrevne overleveringer om Lejre. Det åbner op for en hel række spørgsmål omkring virkeligheden og fantasien, magten og landskabet.

Vejene ind til Lejre er mange – både i direkte og i overført betydning.
Den litterære: Hvornår og hvordan kom Skjoldungerne til Danmark? Hvornår og hvordan blev Lejre skrevet ind i historien? Med hvilken vej blev Skjoldungerne sendt ud af historien?
Den materielle: Hvorfor gik vejen til området ved Gl. Lejre, da den første hal blev bygget omkring år 500? Og endelig den rent praktiske: Hvordan kom man egentlig til Lejre?

Dette er hovedemnerne for foredraget, der desuden vil komme ind på de seneste udgravningsresultater fra området og passe dem ind i Lejres medrivende og særegne historie.

Om foredragsholder
Aftenens foredragsholder er arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet Tom Christensen, tidligere museumsinspektør ved ROMU, Lejre Museum i 36 år og forfatter til bogen ”Lejre bag myten – De arkæologiske udgravninger”. Christensen stod bl.a. bag udgravningerne af kongehalsområdet vest for Lejre Museum og arbejder i dag som projektleder for det dansk-svenske forskningsprojekt ”Viking Dynasties – the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology og text”, der er støttet af KroagerFonden.
Foredraget udbydes i samarbejde med Lejre Museumsforening.

Om foredragsrækken “Her blev Danmark født!”
”Historien om kongeriget Danmark begynder her i Lejre”. Sådan står der, når du træder ind i udstillingen ‘Sagnkongernes Lejre’ på Lejre Museum. Med fund som Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur fra vikingetid har Lejre for alvor meldt sig ind i danmarkshistorien som Danmarks vugge – dog udfordret af andre steder i Danmark (og tidligere danske besiddelser), som også byder sig frem som dansk arnested. Med foredragsrækken HER BLEV DANMARK FØDT! inviterer Lejre Museum kolleger fra konkurrerende lokaliteter indenfor og giver dem mulighed for at kaste lys over deres område, unikke fund og historie.
Foredragsrækken løber på Lejre Museum indtil sommeren 2020. Følg med på lejremuseum.dk eller på Facebook.

Tid, pris og sted:
8. september, 19-21. Museet har åbent kl. 18-21
UDSOLGT
Der er et begrænset antal billetter
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.8-9-2024
Åben