Hugin og Munin indtager Lejre Museum
06.10.2022
På Lejre Museum kan man i efterårsferien blive sendt rundt i udstillingen på mission for selveste Odin. I uge 42 fokuserer museet nemlig på Odins flyvende efterretningstjeneste, ravnene Hugin og Munin. Foto: Katrine Catalan/ ROMU
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
Af Lene Steinbeck
Siden arkæologer for 13 år siden fandt den lille sølvfigur Odin fra Lejre, har guden med det ene øje spillet en helt særlig rolle på Lejre Museum. Det gør han også i efterårsferien, hvor museet inviterer til aktiviteter, opgaver og missioner for hele familien. Odin har dog ikke hovedrollen, den tilhører hans to ravne Hugin og Munin, som sidder ved hans side.
I efterårsferien kan hele familien nemlig opleve udstillingen ”Sagnkongernes Lejre” fra fugleperspektiv, når museet tager udgangspunkt i Hugin og Munins verden. De to ravne er i nordisk mytologi Odins flyvende efterretningstjeneste, der hver dag ved daggry bliver sendt ud i alle verdens hjørner for at indsamle informationer. Samme opgave får museets besøgende, der vil blive sendt ud på mission blandt Lejres vikinger af selveste Odin. Museets ravneekspert står klar til at fortælle vilde historier om ravne og guder.
Ifølge mytologien bruger ravnene hele dagen på at flyve himlen tynd. Om aftenen sætter Hugin og Munin sig hos Odin og fortæller ham, hvad de har set og hørt. Og det er sandsynligvis den situation, som Odin fra Lejre-figuren illustrerer.
”Figuren er spændende og central for Lejre Museum, fordi den binder sagn, mytologi og Lejre tæt sammen. I efterårsferien dykker vi så helt ned i Odins to ravne, og hvordan deres rolle bliver fortolket. Ravnen er tæt forbundet med både den nordiske mytologi og folketro, hvor de har ry for at være de her lidt uhyggelige skabninger, der varsler ulykke” fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.
Tirsdag, onsdag og torsdag i efterårsferien vil der være en ravneaktivitet for børn mellem kl. 11 og 14. Og hver dag kl. 14.30 vil der være en særrundvisning med Odin fra Lejre-figuren som udgangspunkt. Rundvisningen vil primært henvende sig til voksne. For at få mest muligt ud af oplevelsen, er det en rigtig god ide at medbringe en smartphone, der kan læse QR-koder.
Tid, pris og sted
Børneaktiviteter: 18.-20. oktober kl. 11-14
Særrundvisning: 18.-20. oktober kl. 14.30
Entre: voksne: 60 kr. Børn under 18: gratis.
Adresse: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
ROMUs mange efterårsferieaktiviteter
Uhyggelig Allehelgen og en tur i TV-2’s lydstudie:
Der er aktiviteter for alle, når ROMU inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde Kommune. Tag til uhyggelig allehelgen på Færgegården, bryg din egen æblemost på Tadre Mølle, gå på jagt efter den fede lyd i TV-2’s gamle lydstudie på Ragnarock og vær med til æblefest i Lützhøfts Købmandsgaard.
Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM
100 år siden: Bondemand havde nær sprængt stort monument fra jernalderen i stykker
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
NYE SPOR FRA MULDEN KASTER LYS OVER LIVET FOR MIDDELALDERENS OVERKLASSE
Udgravningen af en stormandsgård ved Rye Kirke i Lejre Kommune fortæller om den absolutte overklasses liv i højmiddelalderen. Gården trækker muligvis spor tilbage til Hvideslægten.