Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

22.04.2022
Læsetid: 5 min.
Af Søren Stegger Søndergaard Jensen

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

I år 98 skrev den romerske historiker Publius Cornelius Tacitus det berømte værk ’GERMANIA’, som handlede om de flere forskellige germanske stammer, der levede nord for det romerske riges grænser ved Rhinfloden. Værket er i flere hundrede år efter dets udgivelse blevet nærstuderet af historikere, og det anses som et af verdenshistoriens første etnografiske tekster.

De fleste beskrivelser omhandler de germanske stammer, der har levet i midten af Europa men netop én beskrivelse fra Tacitus tager os muligvis hele vejen op til Sjælland og måske helt til Lejre.             

Helligdommen i oceanet

I det historiske og etnografiske værk beskriver Tacitus i detaljer alt fra germanernes spisevaner, samfundsopbygning og beklædning, til religion og kønsroller. Eftersom skriftsproget nærmest ikke var udviklet blandt de germanske stammer, er de romerske beskrivelser et nyttigt værktøj til at forstå datidens germanske kultur.

Flere af oplysningerne skal læses med et kildekritisk forbehold, da Tacitus havde flere politiske motiver med udgivelsen af værket. Hans forherligelse af germanernes simple og ærefulde liv skal læses i kontrast til, hvad der sker i samtidens romerske rige, hvor Tacitus og den øvre romerske overklasse havde et anstrængt politisk forhold til kejseren Domitian og hans styre. Derfor kan GERMANIA også læses som en indirekte provokation af den romerske kejser.

Ikke desto mindre giver GERMANIA et meget sjældent og unikt indblik i germanernes samfund, verdensbillede og tro.

I beskrivelsen af germanernes religion nævner Tacitus bl.a. frugtbarhedsgudinden Nerthus, som tilbedes på tværs af stammerne.

Dyrkelsen af hende beskrives således:

 

40,3

Ved disse stammer taget hver for sig er der intet bemærkelsesværdigt udover, at de i fællesskab dyrker Hertha, Moder Jord, som de tror griber ind i menneskelige anliggender og, at hun i en vogn kører omkring til dem, der dyrker hende.

På en ø ude i Oceanus er der en hellig lund. I den befinder sig en indviet vogn, som er tildækket af et klæde. Kun én præst må røre vognen. Han kan fornemme gudindens tilstedeværelse i vognens indre, og han ledsager hende fuld af religiøs ærefrygt, når hun kører i sin vogn, der trækkes af køer.

Da er der glade dage, og festsmykkede er alle de lokaliteter, gudinden værdiger et gæstebesøg. Da drager de ikke i krig, og da griber de ikke til våben, men alle våben er under lås og slå.

Derpå vaskes vognen og klædet og, hvis man ellers vil tro det, guddommen i en afsides liggende sø. Slaver som søen straks efter opsluger, går da til hånde. Dette har skabt en hemmelighedsfuld gysen og from uvidenhed om, hvad det er for et væsen, som kun de til døden dømte får at se.

(Tacitus, 98. kap. 40)

Hvilken ø i oceanet Tacitus refererer til, er ikke beskrevet yderligere. Da der findes en del øer nord for Rhinfloden, er det nærmest umuligt at udpege, hvor den hellige gudinde har kørt fra landsby til landsby. Et muligt bud på denne helligdom har dog i lang tid været Lejre, da der her i flere hundrede år har eksisteret en lund der måske er opkaldt efter gudinden, Nerthus.

Figur 1 – kort over Lejre by, skov og agre. 1805. Foto: Geodatastyrelsen.
Nerthus i Herthadalen

I skovene omkring Ledreborg Slot et par kilometer fra Lejre Museum, ligger Herthadalen. Området er i dag fyldt med skov og træer som indelukker den nedsunkne dal i det højtstående istidslandskab. Det er netop her, at begivenhederne fra Tacitus’ beskrivelser muligvis har fundet sted.

Forbindelsen mellem Herthadalen og Tacitus’ optegnelser skal findes i navnet ’Hertha’.

Der har mellem historikere og religionsforskere i længere tid været diskussioner om, hvorledes navnebetegnelserne ’Nerthus’ og ’Hertha’ er beslægtede. Flere danske historikere advokerede i begyndelsen for, at navnet ’Hertha’ måtte være den Skandinaviske udgave af ’Nerthus’. Både fordi de to navnes ordlyd var så tæt op ad hinanden og fordi Sjælland passede godt geografisk ind i beskrivelserne fra Tacitus

Midt på Sjælland i Lejre lå endda et område som i folkemunde blev kaldt ’Ertedalen’. Historikeren Ole Worm fandt frem til i sine undersøgelser, at ’Ertedalen’ måtte være en lokal betegnelse for ’Herthas Dal’. Dette kunne unægtelig have været tilfældigt, og forbindelsen mellem dalen i Lejre og de germanske beskrivelser, var derfor oplagt at fremstille.

 

Du kan læse mere om historikeren Ole Worm og hans arbejde med Lejre her.

 

Fortællingen om frugtbarhedsgudinden i Herthadalen passede desuden også godt ind i 1600- og 1700-tallets historieskrivning, hvor mange lærde og akademikeres øjne var begyndt at se på det prægtige Lejre, som et helt særligt sted i Danmarkshistorien.

Figur 2 – Gudinden Herthes udtog fra Lejre Skov i Herthadalen i Sjælland. Andreas Flint 1767-1824. Foto: SMK. Fortællingen om gudinden Hertha/Nerthus, har været en inspiration for flere kunstnere igennem tiden.

 

Men selvom Herthadalens navn passer godt ind i beskrivelserne fra Tacitus, er der dog en anden overskyggende udfordring.

Problemet er, at der aldrig er blevet gjort nogle fund eller spor efter Nerthus, vogne eller druknede slaver i Herthadalen eller Lejre.

Ingen spor af Nerthus

Selvom ’Herthas Alter’ i dag står flot og historisk i skovene omkring Ledreborg, er talerstolen opført i 1800-tallet, og giver os derfor ikke et praj om oldtidens hændelser i området. Der er ikke nogle synlige markører i landskabet der peger tilbage til 98 e.Kr.

Et af budende på ’Den afsides liggende sø’, har været Knapsø, som i dag ligger op ad Restaurant Herthadalen. Her er der dog ikke blevet gjort nogle arkæologiske fund der kan støtte op om den påstand.

Der er hverken fundet rester fra vogne, slaver eller gudindestatuer ved Knapsø eller Herthadalen, så der mangler desværre mange flere beviser på, at gudindestatuen har kørt rundt i Lejre. 

Figur 3 – Herthas Alter blev opført i løbet af 1800-tallet. Talerstolen opleves langs Skjoldungestien der snor sig igennem Nationalpark Skjoldungernes Land. Foto: Søren Stegger

Samtidig er der flere andre påståede lokaliteter i Europa, der også ville kunne passe ind i Nerthus-fortællingen.

I Tyskland er der blevet udlagt, at øen Rügen med sin sø, Herthasee må have været hjemsted for Nerthus-kulten, mens man i Sverige har peget på Gammel-Uppsala som muligt sted. Af andre bud på lokaliteter har man også igennem tiden peget på Femern, Helgoland, Nordstrand og Fyn.

Så selvom Herthadalen i Lejre med sit navn er et godt bud på stedet, er der også andre steder i Nordeuropa der er gode mulige lokaliteter.

Kan vi stole på Tacitus?

En hel anden kritik af Tacitus’ fortælling går ud på, at skildringerne om de gudindedyrkende germanere, er stjålet fra lignende samtidige ritualer og fejringer man kendte fra Egypten, Rom og Gotiske stammer. Beretningerne fra Tacitus er derfor også blevet klandret for at være det pure opspind, og at han muligvis aldrig har været på besøg hos de germanske stammer.

Der er dog igennem dansk arkæologisk historie blevet gjort flere fund af træstatuer og smukt udsmykkede vogne, der passer fint ind i Tacitus’ beskrivelser fra GERMANIA. Se for eksempel Dejbjergvognene og figurerne fra Braak.

Vi er dog, trods lignende fund i Sydskandinavien, stadig meget langt fra, at vi kan kalde Herthadalen i Lejre for gudinden Nerthus hjem.

Figur 4 – Herthadalbøgen. Axel Schovelin. 1887. Foto: SMK.

.

Er myten om Nerthus i Herthadalen er falsk?

Ikke nødvendigvis. Det er vigtigt at pointere, at vores erfaring viser, at arkæologien i Lejre bliver ved med at overraske, når det kommer til mødet mellem sagn og fakta.

Vi skal ikke længere tilbage end til de sidste par årtier, hvor myterne om Skjoldungerne og Danmarks første kongerige blev genaktualiserede ved udgravningerne af Mysselhøjgård, hvor arkæologer og detektorførere fandt Danmarks største kongehal og den enestående Odin-figur blev opdaget. De ellers afskrevne Skjoldunger fra sagaerne og Saxos Danmarkshistorie, kom derfor atter ind igen i diskussionen om den tidligste danske kongemagt.

Lejres historie har en bemærkelsesværdig evne til at rumme muligheder og diskussion inden for myter, fakta, fund og kildekritik.

Det er dermed ikke til at forudse, hvad arkæologerne kommer til at finde i fremtidens udgravninger af områderne omkring Lejre Museum – Vi kan højst sandsynligt afskrive påstanden om, at Nerthus-kulten har været til stede i Lejre, ja – Men det spændende ved arkæologien er, at vi aldrig kan vide os 100% sikre på fortiden.

Måske der en dag dukker en gudinde op af søen?

Herthadalen har i nyere tid været mest kendt for dens omdrejningspunkt for store politiske begivenheder. Blandt andet de storslåede grundlovsmøder fra midten af 1800-tallet hvor prominente personer såsom C.C. Albert, P. Chr. Zahle og Viggo Hørup stod på talerstolen, også kendt som ’Herthas Alter’.

 

Du kan læse mere om de historiske grundlovsmøder i Lejre her:

https://lejremuseum.dk/grundlovsmoederne-i-herthadalen-i-1800-tallet/

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

læs mere
Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

læs mere
Til top
X
post-5978

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

BEGIVENHED

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

25.11.2022
Tæppe workshop

Fragmentet her er tolket som en amulet, der forestiller en valkyrie. Amuletter spiller en vigtig rolle i tolkningen af menneskers religion og verdensopfattelse i vikingetid. Det kan man høre mere om ved Bo Jensens foredrag ”Hvem var… de troende” på Lejre Museum i februar 2023.

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Af: Stine Blegvad

Arkæologiske fund som sporene efter Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur vidner om, at Lejre var et storslået magtcenter fra cirka år 500 til cirka år 1000. Når snakken falder på Lejres oldtid, handler den som regel om dynastier, sagnkonger, kongehaller, pragtfund og magt.

Nu vil Lejre Museum rette opmærksomheden mod menneskene i Lejres storhedstid. Hvem var de, der levede, spiste, troede, kæmpede og døde i den tid, der kaldes yngre jernalder og vikingetid?

”Der knytter sig ofte nogle ret fastlåste forestillinger til især vikinger. Når vi så oven i købet i Lejre har at gøre med et egentligt magtcentrum i datiden, så aktiverer det nemt nogle helt bestemte forestillinger om, hvad det er for nogle barske starutter, der har befolket området”, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

”På Lejre Museum har vi imponerende arkæologisk materiale fra yngre jernalder og vikingetid. Med foredragsrækken i foråret 2023 vil vi gerne bruge det omfattende materiale til at give en mere nuanceret indsigt i, hvem de mennesker var, der levede i perioden. Vi håber at nærme os menneskene ved hjælp af de materielle spor og genstande og at sno os uden om mytefortællinger og moderne fejltolkninger.”

I foredragsrækken ”Hvem var…” inviterer Lejre Museum en række eksperter fra hele landet til at fortælle om, hvordan man ved at undersøge arkæologiske fund og skriftlige kilder, kan vi få indsigt i, hvem vikingerne og jernaldermenneskene var, hvordan de levede og forstod verden omkring sig.

Billetter kan købes via Billetto og koster 75 kr. (+ billetgebyr) pr. foredrag.

Se oversigt over datoer for foredrag herunder og læs mere om hvert enkelt foredrag på Lejre Museums hjemmeside, lejremuseum.dk.

 

Foredragsrække første halvår 2023

Hvem var… runeskriverne?
Torsdag d. 19. januar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Lisbeth Imer, seniorforsker ved Nationalmuseet
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

Hvem var… de troende?
Torsdag d. 16. februar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Bo Jensen, museumsinspektør ved Kroppedal Museum
Billetter købes her.

Hvem var… de døde?
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 19:00-21:00.
Foredragsholdere: Julie Nielsen, Arkæologisk chef ved ROMU og Jens Ulriksen, forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.
Billeter købes her.

Hvem var… krigerne?
Fredag d. 21. april 2023, kl. 19:00-21:00
Foredragsholder: Rolf Warming, forhistorisk arkæolog og ph.d. stipendiat ved Stockholms Universitet
Billetter købes her.

Hvem var… vikingerne?
Torsdag d. 25. maj 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Ole Kastholm, museumsinspektør og arkæolog ved ROMU.
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

    Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
    Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
    Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

    Vær med I Stafet For Livet

    Vær med I Stafet For Livet

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere
    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere

    post-1509

    Butik

    BEGIVENHED

    Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

    Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

    Det er gratis entré til museets butik og café.

    banner_gul_99x32

    Åbningstid i dag
    d.9-12-2022
    Åben