Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

En jernaldergrav mellem langhusene ved Højby

19.04.2022

Læsetid: 5 min.

Af Ole Thirup Kastholm, museumsinspektør og arkæolog

Kraniet in situ, set fra vest. Foto: Rasmus Mathiesen, ROMU.

I de senere år har vi omkring Roskilde Fjord oplevet en sand tsunami af gravfund fra den periode af oldtiden vi kalder romersk jernalder (fra år 1 til 375 e.Kr.)

Ikke alene fik vi lejlighed til at undersøge den sidste del af Stålmosegårdgravpladsen ved Vindinge uden for Roskilde, som med sine omtrent 130 grave er Sjællands mest omfattende fra perioden, der dukkede også endnu to gravpladser op lige ved siden af – Vindinge Vest og Lundbjerggård – hvori smykkesæt og importvarer fra fjerne egne i flere tilfælde kunne imponere. Men det var ikke gjort med det. I forbindelse med byggeriet af den nye broforbindelse over Roskilde Fjord – Kronprinsesse Marys Bro – berørte vejanlæggene i tre tilfælde gravpladser med begravelser fra romersk jernalder.

I de sidste 10 år har vi faktisk undersøgt mere end 200 begravelser fra tidsregningens første fire århundreder. Oftest ligger de på en gravplads lidt værk fra bopladsen. Men i sjældne tilfælde optræder gravene på selve bopladsen, og giver nærmest indtryk af at have ligget midt mellem samtidens langhuse. Sådan en grav dukkede op uden for Højby ved Lejre under arkæologiske udgravninger for et par år siden, hvor resultaterne netop er blevet klar.

Arkæologien ved Højby

Arkæologerne fra ROMU har fra 2015 til 2018 foretaget flere udgravninger på markarealerne vest for Højby forud for Valdemarsgård-udstykningen. Uden for den lille landsby, som har sit navn efter de mange gravhøje, hvoraf flere stadig kan ses i landskabet, undersøgte vi blandt andet resterne af en jættestue fra bondestenalderen og såkaldte kogegruber fra yngre bronzealder. Det, der imidlertid gemte sig mest af under mulden, viste sig at være gårde fra romersk jernalder.

Der blev fundet godt 30 bygninger, de fleste har være langhuse, der har rummet beboelse og stald, men det er også mindre driftsbygninger og hegn i blandt fundene. Bygningerne har ikke ligget på stedet på én gang, men er aftrykket af nogle gårde, som er blevet fornyet generation efter generation i jernalderen. Ud fra formen på de mest karakteristiske af husene sammenholdt med naturvidenskabelige kulstof 14-analyser har vi kunnet datere gårdene til perioden fra tiden lige efter tidsregningens begyndelse og op til o. 400 e.kr.

Figur 1: Oversigtskort med udgravningerne ved Højby 2016-2018. Huskonstruktionerne er markeret med rød, området med graven indrammet med blå cirkel. Plan: Ole Kastholm, ROMU. Baggrundskort: Høje Maalebordsblade, SDFE.

Graven

Da vi sidst gravede ved Valdemarsgård, i 2018, forventede vi derfor at finde bopladser. Og det fandt vi også. Men en særlig overraskelse gemte sig i udgravningsfeltets sydlige udkant. Et lille anlæg, som stak ud under feltgrænsen, blev rutinemæssigt undersøgt – og et menneskekranium dukkede op, det var en begravelse. Udgravningsfeltet blev udvidet for at se om der lå flere grave på stedet. Men tilsyneladende lå den alene sammen med husene.

Figur 2: Kraniet in situ, set fra vest. Foto: Rasmus Mathiesen, ROMU.

Graven bestod af en aflang nedgravning, orienteret nord-vest, hvor den døde var lagt i sideleje. Der var intet spor af kiste. Skelettet var dårligt bevaret, men det lykkedes efterfølgende retsmedicinerne på Københavns Universitet at foretage en analyse, der viste, at den gravlagte antageligt var en kvinde på over 50 år med adskillige skavanker: mulig kronisk mellemørebetændelse, tandtab før døden, udtalt karies, rodspidsbetændelse, tandsten og parodontose.

Figur 3 – Et udvalg af glas- og ravperler fra smykkeopsatsen. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Over den gravlagtes lå en perlekæde, hvoraf 55 perler var bevaret. Størstedelen af perlerne var små dobbeltkoniske perler i blåt glas, men der var også skiveformede ravperler i blandt samt en enkelt guldfoliebelagt skiveformet glasperle og en enkelt sølvring/perle. I perlekæden var også et cirkulært hængesmykke og et S-formet hægte, begge fremstillet i sølv. I hver ende af halskæden var der to såkaldte armbrøstfibler – dragtspænder – og vi må formode, at de har været fæstnet til dragten i hver side over brystregionen, og perlekæden har været båret imellem dem. Ved den døde stod et enkelt lerkar, som var meget dårligt bevaret, mens skårene fra et andet lerkar blev fundet rundt om i graven. Måske har der været gravet ned i graven senere hen? Det er velkendt fænomen i grave fra denne tid, og det har snarere været en integrereret del af gravritualerne end for at lave gravrøveri.

Figur 4 – Det S-formede hægte. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Men hvilken tid? Graven kan heldigvis dateres relativt præcist til sidste halvdel af 200-tallet e.Kr., dels ud fra gravgaverne, dels ud fra en kulstof 14-datering af skelettet. Vi skal altså godt 1.800 år tilbage i tiden for at møde denne kvinde vandre i levende live rundt på Lejre-egnen.

Graven og bebyggelsen

Den gravlagte kvinde lå ganske tæt ved resterne af flere langhuse, hvoraf kun hullerne efter de tagbærende stolper var tilbage. Husene er ligesom graven fra 200-tallet, og de har formentlig udgjort en gård med hovedhus og driftsbygninger, som har ligget på netop dette sted i nogle generationer.

Men hvorfor ligger graven alene mellem husene, og ikke på en gravplads? Almindeligvis er gravene i denne periode samlet på gravpladser, som befinder sig i nærheden af bopladsen – måske inden for et par hundrede meters radius. Men en gang imellem støder vi på det fænomen, at en enkelt grav, eller en håndfuld, ligger på et samtidigt bopladsområde.

Set i en længere tidsramme end blot inden for romersk jernalder, er koblingen mellem bolig og grav ikke uset. Velkendte eksempler har vi allerede fra den tidlige del af bondestenalderen ved for eksempel Bygholm Nørremark ved Horsens og Sarup på Sydvestfyn, hvor gravmonumenter er blevet placeret bevidst oven på nyligt nedrevne boliger. Også i slutningen af bondestenalderen og i ældre bronzealder kender vi til gravhøje placeret bevidst oven på huse. Det geografisk nærmeste eksempel er fra Trekroner ved Roskilde.

Også i perioder af jernalderen kendes fænomenet. Et godt eksempel findes lige om hjørnet: nemlig begravelserne på halområdet ved kongesædet i Lejre. Her påkalder syv grave på bopladsområdet sig opmærksomhed, og især én af dem – en 900-tals mandsgrav – som med sin placering centralt nærmest forsegler en af kongehallerne stedet. Graven kan ses i Lejre Museums udstilling.

Figur 5 – Det cirkulære hængesmykke, for- og bagside. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Der vil kunne nævnes flere eksempler, hvor koblingen mellem hus og grav er klar. Men én ting er, at koblingen overordnet betragtet er klar, noget andet er hvad den underliggende symbolik har bestået i? Vi kan nok være sikre på, at det ikke altid var den samme årsag.

Lå bedstemor lige omme bag laden, fordi hun havde haft en særlig status socialt eller slægtsmæssigt, og det var trygt og lykkebringende at have hendes grav helt tæt på de efterlevende? Eller var det den barnløse enke på gården, som med sin død ”lukkede og slukkede” for slægten, og hvis grav måtte forsegle den nedrevne og forladte gårdtomt? Eller var kvindens grav placeret ud fra landskabelige ræsonnementer, hun skulle måske ligge tæt ved vadestedet over åen, og var relationen til bopladsen i virkeligheden sekundær? Svaret blæser ud over spekulationernes udstrakte slette, og i forsøget på at få det tøjlet, må vi kigge dybt i kildematerialet for at finde mere af samme slags og få kortlagt det.

Figur 6 – Den bedst bevarede af de to fibler. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Læs Mere:

Christensen, T. 2015: Lejre bag myten. De arkæologiske udgravninger. Jysk Arkæologisk Selskab. Højbjerg.

Kastholm, O.T. under forb.: En yngre romertids boplads-begravelse fra Højby ved Lejre. Gefjon. Arkæologiske studier og rapporter, nr. 7 (udkommer nov. 2022).

Kastholm, O.T., K.I. Kjær, N.M. Kring Mortensen & P.Ø. Sørensen 2019: Døden i Vindinge – et smugkig på to nye gravpladser. ROMU. Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2018.

Kjær, K.I. 2018: Fra begravelse til bebyggelse i Højby, Lejre. Kærvej i Højby, Rorup Sogn. ROMU. Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2017.

Kjær, K.I. 2022: Gravpladserne langs Fjordlandsvej. I: O.T. Kastholm (red.): Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien. Roskilde.

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

04.04.2022

Foto: ROMU

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Frivillige ildsjæle, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, giver i løbet af dagen omvisninger i den gamle fæstegård med de smukke møbler og i haven, som står med originale planter fra 1800-tallet. De frivillige står desuden for plantesalg, mens flere boder med godt håndværk sælger gode og varierede varer af bl.a. træ, planter, uld og sødt.

Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et dramatisk, historisk glimt fra midten af 1800-tallet udspille sig på gårdspladsen. Der er dagen igennem omvisninger for alle og aktiviteter for børn, der frit kan lege i de naturskønne omgivelser.

Tag en dag ud af kalenderen, og kom med en tur ind i historiens vingesus, når vi lægger rammerne for hyggelig spæd sommerdag i Gl. Lejre.

Mødested: Alle omvisninger starter ved flagstangen nord for huset.

Gl. Kongsgård holder i sæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august.

TID OG STED:

D. 29 MAJ, KL. 11:00-16:00

Orejøjvej 12, 4320 Lejre

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Af Søren Stegger Søndergaard

18.02.2022

Læsetid: 5 min.

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse. Foto: 

Med stier igennem nogle af Sjællands flotteste skove og mulighed for at opleve flere af Danmarks mest betydningsfulde fortidsminder tilbyder Skjoldungestien, der strækker sig mellem Hvalsø og Roskilde gennem Lejre, en hel speciel vandreoplevelse

Ruten, som blev etableret sammen med Nationalpark Skjoldungernes Land i 2015, er opkaldt efter det sagnomspundne Skjoldunge-dynasti, der ifølge krønikerne havde kongesæde i Lejre i jernalderen og vikingetiden. Det er denne fortælling, der viser sig frem i det historiske landskab og unikke natur, som også byder på møder med endnu ældre monumenter tilbage fra sten- og bronzealderen.

I hjertet af nationalparken og midt på Skjoldungestien ligger Lejre Museum. Denne placering er ideel, da Lejre Museum med sine omgivelser er et vigtigt historisk omdrejningspunkt for Lejre og danmarkshistorien. Det er her muligt at komme helt tæt på kongerigets vugge og opleve historien på egen hånd.

Her er 4 gode grunde til, hvorfor du skal vælge Lejre Museum og Skjoldungestien som din næste vandreoplevelse.

1. Du kan vandre i et istidslandskab med spor fra et mægtigt dynasti

Allerede for 500 år siden begyndte der at være interesse for det historiske landskab, der i dag omkredser Lejre Museum. Biskopper og lærde fra Roskilde var optagede af at undersøge de mystiske oldtidsmonumenter, der ifølge Saxos Danmarkskrønike rummede spor og levn fra nogle af de største konger og helte fra Lejres sagnkonger. Dette drejede sig bl.a. om Kong Dans høj, der eftersigende skulle rumme resterne af Kong Dan, som havde lagt navn til Danmark. Resultaterne af udgravningerne og den stigende interesse for den storslåede fortid gjorde, at der i flere århundrede efter har været fokus på Lejres unikhed.

Kunne du tænke dig at høre mere om Lejres Skjoldunger under vandreturen?

Sammen med Politiken Histories ”Kongerækken” har Lejre Museum produceret en serie podcast-afsnit om Lejres mest berømte sagnkonger.

 Alle 5 afsnit kan streames på Lejre Museums Hjemmeside.

Der bliver stadig lavet undersøgelser i Lejres undergrund i dag og hver udgravning giver et nyt overblik over fortidens kulturlandskab. Museets arkæolog og museumsinspektør Julie Nielsen har været med til at udgrave de store haller og huse ved Fredshøj og Mysselhøjgård, der dateres tilbage til yngre germansk jernalder og vikingetid. De arkæologiske udgravninger omkring museet giver et indblik i, hvordan Lejre har været et af det største og mest betydningsfulde magtcentre i den tidlige Danmarkshistorie.

Museumsinspektører Julie Nielsen og Isabella No’omi Fuglø har i samarbejde skrevet en dybdegående fortælling om udgravningerne af tronsædet og 500 års dynasti

Artiklen kan læses her.

De mægtige haller og huse kan stadig sanses i området i dag, hvor tørveplader er blevet lagt ud for at markere deres størrelse og taktiske placering i landskabet.

Det er derfor en helt speciel og historisk vandreoplevelse, som landskabet omkring Lejre Museum tilbyder. Flere af monumenterne er igennem tiden blevet genrejst således, at de kan opleves i landskabet, som dengang de blev opført i forhistorien. Dette tæller blandt andet langdyssen Harald Hildetands Høj, der er det første restaurerede oldtidsmonument i danmarkshistorien og skibssætningen ved Grydehøj, der fortæller om fortidens gravskik.

2. Du kan nyde fortidens stille ro blandt oldtidens spor

Der er hverken støjende trafik eller larmende bebyggelse i området omkring Lejre Museum. Det er derfor uden forstyrrelse og støj muligt at nyde naturens ro igennem istidslandskabets højdedrag. Alt efter årstiderne tilbyder Gl. Lejre et varieret naturliv, der florerer i de forskellige grønne områder. Ådalen og de frodige enge, der omkredser skibssætningen og museet, giver mulighed for fine og grønne friluftsoplevelser med store og små dyr.

Henover Kornerup Å er det oplagt at gøre sig et hvil på broen til lyden af åens vand, der løber ud fra Lejre og ind mod fjorden.

Ådalen har i gennem historien været et vigtigt område for de, der har været bosat i området. Arkæolog og museumsinspektør Ole Kastholm beskriver i denne artikelserie, hvilken betydning og funktion åerne fra Lejre har haft tilbage i vikingetiden.

 Alle tre artikler kan læses her.

På et af istidslandskabets bakker eller på toppen af en gravhøj, er det muligt at få en smuk udsigt over Lejres natur og åbne vidder. Med den medbragte kikkert vil det ofte være muligt at se flere af de forskellige fuglearter, der bebor naturen. Hvis man er rigtig heldig, kan man støde på ravnen, hvis særlige kald giver genlyd i Lejres mytologiske fortid.

3. Du kan gå dybere ind i sagnkongernes verden i udstillingen

Da Lejre Museum netop befinder sig halvejs på Skjoldungeruten, er museumsudstillingen et oplagt sted at holde en pause fra grusstierne. I udstillingen præsenteres nogle af de største og mest betydelige fund fra Lejres historie. Flere af museumsgenstandene er blevet fundet i natur- og kulturlandskabet, der omgiver Skjoldungestien

Heriblandt flere af de pragtgenstande, der blev fundet ved de arkæologiske udgravninger af Mysselhøjgård og Fredshøj.

Udstillingen samler trådene og spørgsmålene bag Lejres gådefulde fortid og forklarer, hvorfor Lejre i dag betegnes som kongerigets vugge. Museumsoplevelsen er skabt således, at alle personer, historiekendt eller ej, vil få et spændende nyt indblik i Lejres sagn, fakta og fantastiske arkæologiske fund.

I museumsbutikken kan man anvende toiletfaciliteter og skaffe sig kaffe, kakao og andre forsyninger, som giver ny energi til resten af turen. I museumsbutikken er det også muligt at skaffe sig foldere og kort over Skjoldungestien samt flere andre vandreruter, der tilbydes i naturen omkring Lejre Museum. Der er både inden- og udendørs faciliteter, der giver mulighed for at sætte sig ned, hvile kroppen og nyde omgivelserne, inden turen fortsætter.

Museumsbygning, toiletfaciliteter og grusvejene omkring Lejre Museum er kørestolsvenlige.

4. Det er en vandre- og naturoplevelse for alle

Om der er tale om en kort søndagstur i solskin eller den lange vandretur med overnatning i det fri, er Skjoldungestien med sit netværk af stier, der alle går forbi Lejre Museum, den oplagte destination. Uanset hvor mange kilometer af ruten, der planlægges at vandre på, vil det altid være muligt at opleve dele af Lejres kulturhistorie i de naturrige omgivelser.

Med den rige historiske kulturarv og muligheder for mindeværdige oplevelser i naturen, er Skjoldungestien og Lejre Museum derfor et oplagt valg til det næste danske vandreeventyr. Museet og dets omgivelser tilbyder gode oplevelser for vandreentusiaster og historieinteresserede i alle afstøbninger.

Kommer du forbi Lejre Museum uden for åbningstid, er der stadigvæk tilbud at benytte. Der er mulighed for at tappe vand fra den udendørs hane, cyklister kan reparere og pumpe deres dæk på den ny-opførte cykelstation og udendørsskiltene langs stierne fortæller flere spændende historier fra landskabet. Tæt ved den historiske skibssætning er der opsat shelter- og bålplads, som også kan inkorporeres i vandreoplevelserne.

Du kan læse mere om brug af shelterpladsen her.

Vær med til at sætte verdensberømt heltekvad under lup på Lejre Museum

09.02.2022

Læsetid: 2 min.

Fortællingen om Beowulf næsten springer ud af landskabet omkring Lejre Museum. Med et nyt samarbejde mellem Folkeuniversitetet og museet bliver det nu muligt at blive klogere på det verdensberømte, ældgamle kvad. Foto: Ole Malling /ROMU.

Folkeuniversitet Skjoldungernes Land og Lejre Museum går sammen om ny foredragsrække, der dykker ned i Lejres verdenskendte sagnhelt, Beowulf

Beowulfkvadet er kendt i hele verden. Det siges, at det – næst efter bibelen – er det stykke litteratur, der er skrevet mest om i den engelsksprogede verden. Helt unikt for fortællingen om Beowulf er det, at historien foregår i Lejre i Skjoldungernes kongerige. Men underligt nok er den fascinerende fortælling langt mindre kendt her i sagnheltens eget hjemland end ude i verden.

Nu bliver der imidlertid mulighed for at lære sagnet rigtig godt at kende. Folkeuniversitet Skjoldungernes Land kaster nemlig i samarbejde med Lejre Museum et undersøgende lys på Lejres verdensberømte tekst med en foredragsrække.

”Heltekvadet om Beowulf er helt fantastisk, da det udover at være en spændende fortælling, giver os et særligt indblik i fortidens syn på bl.a. heltedyder, kærlighed, monstergallerier og samfundsstrukturer. Samtidig foregår store dele af fortællingen hos sagnkongen Roar, lige her i Lejre. Derfor er vi meget glade for, at kunne præsentere foredragsrækken om Beowulf sammen med Folkeuniversitet Skjoldungernes Land her på museet”, fortæller Søren Stegger Søndergaard fra Lejre Museum.

Forfatter og foredragsholder Christian Kronow vil over tre foredrag dykke ned i Lejres mest berømte heltekvad, belyse dets særstatus og trække forbindelser til anden kendt historisk litteratur og arkæologiske fænomener.

Igennem foredragsrækken vil Christian Kronow arbejde med de mange spændende tematikker og spørgsmål, der omgærder Beowulf-fortællingen, ligesom han vil trække tråde helt tilbage til bronzealderen og frem til Grundtvig. Da Beowulfkvadet stiller sig på skuldrene af endnu ældre litteratur og optræder blandt fortællingerne om Skjoldungerne fra Lejre, vil foredragene også give et grundigt indblik og syn på Lejres skrevne historie og myter.

Spiller hinanden stærkere

Samarbejdet mellem Lejre Museum og Folkeuniversitet Skjoldungernes Land er et forsøg på at skabe nye inddragende foredragsrækker og særarrangementer for publikum, hvor kultur og historie fra Lejre og omegn vil være i fokus.

”Med foredragsrækken her afprøver vi en model, hvor Folkeuniversitetet og museet kan spille hinanden stærkere med en helt essentiel del af vores fælles og særegne kulturarv fra Lejre. Det er helt oplagt at holde foredragene her på museet, hvor vi er omgivet af spor og levn fra sagnkongetiden, lige i det geografiske hjerte af fortællingerne”, siger fungerende publikumschef Isabella No’omi Fuglø for Lejre Museum.

Foredragsrækken begynder den 16. marts på Lejre Museum.

Det er både muligt at tilmelde sig hele foredragsrækken på én gang og hvert enkelte foredrag stykvis. Tilmelding foregår gennem Folkeuniversitetets Skjoldungernes Lands hjemmeside.

Du kan læse mere om foredragsrækken og tilmelde dig her.

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum i vinterferien

Af Stine Blegvad

28.01.2022

Læsetid: 2 min.

Både bjørnekæber og brave mænd, vilde konge og varm kakao er en del af oplevelsen, når Lejre Museum inviterer børnefamilierne ind i vinterferien. Foto: ROMU

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

Både tirsdag og torsdag i vinterferien i uge 7 kan børn og deres voksne være med, når Lejre Museum gør museumsudstillingen levende gennem dens skatte og skjulte fortællinger.

På en tur gennem udstillingen vil rummet blive fyldt med fortællinger om guder, helte og konger som for eksempel Kong Skjold, der er Skjoldungernes navnefader, og der vil være mulighed for at komme i audiens hos selveste gudernes konge på hans trone.

Før og efter turen i udstillingen byder museet på en kop kakao, der kan give varmen i vinterfrosten.

”Det sagnrige univers, vi har i Lejre, er så spækfyldt med spændende fortællinger og myter, at de burde være kendt af alle. Vi har oven i købet, lige her i ”kongerigets vugge”, en række rige arkæologiske fund, der samtidig er med til at fortælle de sjove historier på en helt speciel måde. Derfor bliver ’Konger og Kakao’ en sjov oplevelse på museet for alle der interesserer sig bare en smule for vikinger eller nordiske guder”, Søren Stegger Søndergaard, Lejre Museum.

Hvis vejret ikke er alt for trist, bliver der efter turen i udstillingen, mulighed for en guidet tur til et af Lejres fortidsmonumenter i det historiske landskab.

Anbefalet aldersgruppe: 7-12 år.

Tid, pris og sted:

22. og 24. februar kl. 11:30-13:00

Voksne: 60kr og børn og unge under 18: 30kr

Billetter købes via billetto.dk

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Din foredragsbillet gælder også som entrébillet til udstillingen samme dag.

Åbningstider i vinterferien

I kan naturligvis også opleve udstillingen på egen hånd som et almindeligt museumsbesøg – uanset alder. I både uge 7 og 8 har Lejre Museum åbent mandag-søndag kl. 11-16