Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

100 år siden: Bondemand havde nær sprængt stort monument fra jernalderen i stykker

12.11.2021

Af Linda Corfitz Jensen

Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.

Folk fra den nystiftede forening Lejre Fredningsforening hørte pludseligt i 1921 store brag ovre fra Ravnshøjsgårdbondens mark i Gl. Lejre. Foruroligede gik et par repræsentanter fra foreningen over for at se, om de resterende dele fra den ca. 90 meter lange og 18-20 meter brede skibssætning stadig stod uberørt. De havde jo netop fredet den – troede de.

Det her er en del af den historie, du vil kunne høre fortalt af formand for Lejre Historiske Forening, Hans Jørgen Lych Larsen, når Lejre Museum inviterer til dobbelt-foredrag den 24. november.

Sammen med arkæolog Julie Nielsen vil han i anledningen af 100-året for fredningen af den bemærkelsesværdigt store skibssætning fortælle hele historien om fredningen, om skibssætningen, og om hvad vikingegravene omkring den gemmer på af utrolig viden og uopklarede mysterier.

Du behøver dog ikke vente helt til den 24. november med at få en flig mere af historien, for den får du lige her:

Bondemanden sprængte oldtidsværk i stykker

Repræsentanterne for Lejres Fredningsforening så til deres forfærdelse, at bondemanden var i færd med at sprænge de op til 2 meter store sten til småstumper, så bonden kunne frigøre jorden til pløjning.

“Hvis man nærstuderer nogle af stenene, kan man se, at der er blevet hakket små huller, hvor sprængstoffet formentlig skulle have været placeret,” fortæller Hans Jørgen Lych Larsen. Hullerne er et bevis på, hvilken skæbne stenene og dermed hele det oldgamle monument havde lidt, hvis Ravnshøjsgårdbonden havde fået sin vilje.

De lokale kræfter blandede sig i bondemandens gøremål for 100 år siden, fordi netop den del af marken slet ikke var bondemandens længere. Den nystiftede Lejre Fredningsforening havde betalt den tidligere ejer af Ravnshøjgård 1.000 kroner for at frede stenene. Den nye ejer af Ravnshøjgård kendte imidlertid ikke noget til aftalen, hvorefter Lejre Fredningsforening og Historisk Samfund for Roskilde Amt i fællesskab købte arealet for endnu 1.000 kroner.

Siden har skibssætningen været fredet, nu i 100 år. Og heldigvis ligger det fortsat mange lokale på sinde,  at der bliver passet på det imponerende monument.

Selvom staten siden har overtaget ansvaret for at passe på skibssætningen, så holder Lejre Fredningsforening – under sit ændrede navn Lejre Historiske Forening – stadig øje med og presser på for, at stenene bliver bevaret ordentligt.

“Skibssætningen er et symbol på Lejre. Sådan noget er vigtigt at passe på. Og stenene står, så man kan fornemme, hvor stor den oprindelige skibssætning har været. Den var jo længe den største skibssætning i Danmark, indtil de fandt spor efter den nu forsvundne skibssætning i Jelling,” siger formand for foreningen, Hans Jørgen Lych Larsen.

Fra sagnkongen Rolf Krakes borg til skibssætning fra jernalderen

Først for lidt over et århundrede siden gik det op for ikke blot de lokale, men også for fageksperter, at stenene på marken var fra en skibssætning. Tidligere havde man troet, af det var resterne efter sagnkongen Rolf Krakes borg eller stenene fra et ældre tingsted. Det fortæller arkæolog Julie Nielsen fra ROMU, der er involveret i et forskningsprojekt med fokus på bl.a. skibssætningen.

“Men det var ikke kun den ene landmand, der ødelagde skibssætningen. På optegnelser fra 1700-tallet kan vi se, at nogle sten manglede allerede dengang. Siden forsvandt endnu flere af stenene, for sten var værdifuldt byggemateriale til blandt andet at bygge gårde eller til at fylde skærver mellem svellerne til jernbanen”

Ud fra de tidlige tegninger og spor i jorden kan arkæologen konstatere, at der har været flere skibssætninger på markerne omkring Gl. Lejre.

“Oprindeligt må der have været tre andre. I dag er der kun meget lidt tilbage af den ene, kun fem sten, mens de resterende to skibssætninger er helt væk.”

Men Julie Nielsen forsker ikke kun i skibssætningen. For i 1940’erne fandt arkæolog Harald Andersen fra Nationalmuseet ud af, at jorden omkring gemmer grave fra vikingetiden. De 55 grave er siden dateret til at være fra 900-950.

Det interessante er, fortæller Julie Nielsen, at selve skibssætningen ikke er fra samme periode. Hendes bedste bud er, at den stammer fra tidlig germansk jernalder, omkring år 600.

“Men det er svært at datere sten,” siger Julie Nielsen med smil i stemmen.

Det er dog lykkedes for hendes kollegaer ved ”Høj Stene” i Vejerslev at datere en lignende skibssætning til omkring år 600 ved at analysere, hvornår mindre støttesten er sat i jorden for at stabilisere de store sten. Nye naturvidenskabelige metoder gør det nemlig muligt at datere, hvornår en sten sidst har været udsat for sollys.

“Jeg håber også at kunne finde disse såkaldte skoningssten på marken i Gl. Lejre. Vi har scannet jorden for at se, hvad der gemmer sig under overfladen. Så må resultaterne i starten af det nye år formentlig vise, hvad vi kan gå videre med.”

Formand Hans Jørgen Lych Larsen og arkæolog Julie Nielsen fortæller om skibssætningens historie og forskningen, der knytter sig til det spektakulære fortidsminde, onsdag den 24. november.

Billetterne til dobbelt-foredraget er allerede udsolgt, men du kan følge med digitalt for 25 kroner.

Fakta: Hvad er en skibssætning?

En skibssætning er et overvejende sydskandinavisk fænomen bestående af en menneskeskabt spidsoval stensætning, der kan danne rammen om en eller flere grave eller fungere som et mindesmærke. 

Den mest gængse antagelse er, at stenskibet symboliserer den båd, der fragter afdøde til dødsriget.

Skibssætninger kendes fra både bronzealder, yngre jernalder og vikingetid.

Tid, pris og sted

24. november kl. 19.00-21.00.
Live streaming: 25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk.
Fysisk foredrag: 75 kr. + billetgebyr (UDSOLGT)
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Et pilotprojekt: Georadarundersøgelser om kongesædet i Lejre

Af Isabella No’omi Fuglø og Julie Nielsen

08.10.2021

Læsetid: 2 minutter

Arne Stamnes fra NTNU University Museum i gang med georadarscanninger på skibssætningsområdet ved brug af en 3D-georadar kort med ATV, som anvendes ved kortlægninger i større terræn. Foto: Julie Nielsen / ROMU

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

I slutningen af september havde vi på Lejre Museum besøg fra Arne Anderson Stamnes fra NTNU University Museum, Norwegian University of Science and Technology, Trondheim. I forbindelse med modningen af et af ROMU’s kommende forskningsprojekter i og omkring lokaliteten Lejre gennemførte han i samarbejde med Lejre Museum et mindre pilotprojekt i form af georadarscanninger af mindre udvalgte områder i Gl. Lejre: Bopladsområdet ved kongehallerne (Mysselhøjgårdlokaliteten) samt området omkring Grydehøj og skibssætningerne.

I dag ved vi med sikkerhed, at Lejre er et af Danmarks tidligste kongesæder. Gennem vidnesbyrd fra kildemateriale og resultater af arkæologiske udgravninger fra de seneste år kender vi nu til de kongelige residensområder, dele af et værkstedsområde under nutidens Gl. Lejre landsby og en del af begravelsesområdet øst for landsbyen. Derudover har vi kendskabet til de synligt bevarede fortidsminder som gravhøje og resterne efter flere skibssætninger. De tidligere projekter betyder ikke, at Lejre som forskningsobjekt er et udtømt emne – tværtimod. Dels rejser projekterne i sig selv helt nye problemstillinger, dels danner de et solidt fundament at bygge videre på inden for deres fokusområder. Lejre er forsat et mysterium, hvor vi kun kender til måske 10 pct. af historien.

Lejre-arkæolog Julie Nielsen, georadarspecialist Arne Stamnes og lokal detektorfører Tommy Olesen følger med i de spæde resultater fra undersøgelserne, som vi først vil have endelige udmeldinger om til næste år. Foto: Ole Kastholm, ROMU

Georadarscanninger er en non-destruktiv undersøgelsesmetode, hvor elektromagnetiske pulstog sendes ned i underlaget. Formålet med undersøgelsen er at lave et arkæologisk kortlægning af området, som ikke kræver traditionelle søgegrøfter. Dele af signalet fra de elektromagnetiske pulstog reflekteres af laggrænser eller emner med forskellig elektrisk polariseringsevne, hvilket giver et empirisk grundlag i form af en række 3D-modeller, som kan vidne om, hvad der gemmer sig under jordoverfladen. Gennem de non-destruktive scanninger er det muligt at pin-pointe strukturer under jorden, som ville være meget svære at finde på traditionel vis, og eventuelle videre arkæologiske udgravninger kan så skræddersys til de specifikke resultater – og på den måde hjælpe os med af afdække kongesædet i Lejre.

Det vil tidligst være til næste år, at vi kan se frem til udmeldinger omkring resultater fra pilot-undersøgelsen. Til den tid vil vi fra Lejre Museum invitere indenfor til dialog, hvor vi sammen kan gå på opdagelse i den nye viden, metoderne bag og alle spørgsmål, som det kommer til at frembringe.

Vi siger tak for opbakningen og tilladelserne til de lokalundersøgelser fra Lejre Kommune, Nationalpark Skjoldungernes Land, Lejre Historiske Forening, Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen samt de interesserede, vi talte med undervejs.

Nye resultater om Ny Kongsgårdskatten

Af: Julie Nielsen

01.10.2021

Ny Kongsgårdskatten, der blev fundet af frivillige detektorførere i 2011, kommer under lup. Foto: Julie Nielsen, ROMU.

Læsetid: 1,5 minut

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultater sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

I midt august fik Lejre Museum besøg af Drs. Arent Pol fra Universitetet i Leiden, Holland. Han skulle undersøge massefyldesammensætningen af guldmønten fra Ny Konsgårdskatten, som led i sit forskningsprojekt om det forholdsvise indhold af guld og sølv i romerske guldmønter fra yngre jernalder. En forståelse af denne opblanding kan bl.a. hjælpe til mere konkrete dateringer af de romerske guldmønter uden kejserafbildninger, der jo normalt angiver prægningstidspunktet.

Fundet af frivillige detektorførere

Guldmønten fra Ny Kongsgård blev fundet i 2011 af dygtige frivillige detektorførere som en del af et større guldskattefund på i alt 22 stk., hvoraf de fleste stykker består af afhuggede eller afklippede dele af guldstænger. Ved første øjekast ligner guldmønten en romersk, byzantinsk solidus. På forsiden er afbilledet et kejserportræt (Justinianus), mens gudinden Victoria med vinger og bærende et stort kors, er afbilledet på bagsiden. Mønten er således præget, efter at den østromerske kejser Justinian (527-565) kom til magten i Byzans. Detailstudier af mønten ved den Kongelige Mønt- og Medaljesamling har imidlertid vist, at den er en imitation og ikke slået i hverken Lejre eller Danmark, men et sted i det galliske område (svarende til det nuværende Frankrig, Luxembourg, Belgien, det meste af Schweiz samt dele af Norditalien, Holland og Tyskland).

De foreløbige resultater

Arents foreløbige resultat af undersøgelsen viste at guldmønten havde et højt indhold af guld (95 % guld og 5 % sølv) og derfor må være fremstillet engang i andet kvartal af det 6. årh., dvs. mellem ca. 525-550 e. Kr. Da mønten netop er en imitation, slået uden for det byzantinske område – måske med den ældre oprindelige mønt som forlæg – er selve dens fremstillingstidspunkt nok nærmere slutningen af kvartalet. Men hvor længe mønten har cirkuleret fra Gallien inden den blev deponeret i jorden omkring Gl. Lejre viser resultaterne ikke noget om. Sandsynligvis er hele guldskatten blevet nedgravet i tiden mellem 550-600, samtidig med de første store halbyggerier i Lejre.

Du kan opleve Guldskatten fra Ny Kongsgård og flere spektakulære fund fra Danmarks første kongesæde i udstillingen på Lejre Museum. Planlæg dit besøg.

Drs. Arent Pol fra Universitetet i Leiden, Holland, undersøger guldfundet fra Lejre. Foto: Julie Nielsen, ROMU.

”Børnene blev opslugt af historien” – succes med kunst på Lejre Museum

28.06.2021

Alle eleverne har klippet mønstre i stof, som er samlet på kunstværkets runde skiver. Der er én for hver klasse. Til ferniseringen gik eleverne nysgerrigt på jagt efter deres egne bidrag i kunstværket ”Øjeblikket”. Foto: ROMU/Daniel T. N. Rasmussen.

Ved Lejre Museum kan man hele sommeren opleve resultatet af billedkunstforløbet Dronten, som Lejre Kommunes 3. klasser har deltaget i. Forløbet har kombineret kunst og historie, og sammen med en billedkunstner har eleverne skabt kunstværket ”Øjeblikket”. Onsdag den 23. juni blev det færdige kunstværk præsenteret ved en fælles fernisering for klasserne. Og der var stor enighed om, at forløbet har været givende.

I de historiefyldte rammer og det flotte midsommerlandskab ved Lejre Museum var spændte elever og lærere samlet sankthansaftens dag. Ikke for at fejre sankthans, men for at se resultatet af det kunstprojekt eleverne gennem foråret har arbejdet med.

Alle 3. klasser i Lejre Kommune har, som en del af kommunens børnekulturelle indsats Dronten, deltaget i et billedkunstforløb på Lejre Museum. Med afsæt i museets genstande har eleverne eksperimenteret med materialer, mønstre og udtryksformer sammen med billedkunstner Astrid Randrup og museets formidlere. Eleverne har hver især bidraget til det fælles kunstværk, og hver klasse har klippet mønstre i stof, som er sat på hver sin runde skive. Èn for hver af klasserne. Ved ferniseringen kunne eleverne så se deres egne bidrag i det store samlede kunstværk for første gang.

Eleverne var begejstrede for resultatet og gik på jagt i kunstværket efter nogle af de ting, de selv har lavet.
”Det har været sjovt at være med. Jeg lavede en lang streg, som skulle forestille Midgårdsormen,” fortæller Noah Mawan Stephen på 9 år.

Og selvom det for nogle elever er et stykke tid, siden de deltog i forløbet, så hænger fortællingerne og oplevelsen stadig ved.
”Jeg havde næsten glemt det hele, fordi det er nogle måneder siden, men når jeg ser på det i dag, begynder jeg at huske, hvad det er vi har lavet. Så kan jeg også huske historierne, som blev fortalt om Odin,” fortæller Samuel Rasmussen på 9 år.

Alle sanser i spil og anderledes læringsrum
Også klassernes lærere har været begejstrede for undervisningsforløbet, hvor eleverne har oplevet historie og billedkunst på en anden måde end i klasselokalerne.

”Det har været spændende at følge. Børnene lærte utroligt meget. Hvis vi viser dem et billede af en genstand, fanger det ikke deres interesse på samme måde, som en fysisk genstand gør.
I klassen viste jeg dem et billede af halskæden med Odins øje, som de var knap så interesserede i. Men da vi kom på museet og kunne bruge kunstens detaljegrad, var det med til at fastholde interessen for historien,” fortæller Lars Søndergaard, lærer på Hvalsø Skole.

Også lærer Katja Toft fra Trællerupskolen understreger, at eleverne fik en helt særlig oplevelse på museet.
”Børnene bliver opslugt af historien, når de laver kunst med en kunstner, der brænder for det. Læringen bliver noget andet, når man tager ud i et andet rum end klasselokalet. Børnene får hele kroppen med i historien, alle sanser bliver brugt i læringen, og børnene bliver mere interesserede,” fortæller hun.

Oplev kunstværket
Elevernes kunstværk hedder ”Øjeblikket” og kan opleves ved Lejre Museum frem til 31. august 2021. Du kan se kunstværket både i og uden for museets åbningstid.
Men har du lyst til at kombinere det med et museumsbesøg kan du se åbningstider og billetpriser her. 

Læs mere om billedkunstforløbet her.

Elever og lærere fra Lejre Kommunes 3. klasser var samlet til ferniseringen for at se det færdige kunstværk. Foto: ROMU/Daniel T. N. Rasmussen. 

Da eleverne i foråret deltog i forløbet, dykkede de ned i museets genstande og historier for at finde inspiration til deres egne kunstværker. Foto: ROMU/Niels Hein.