Hyld demokratiet sammen med ROMU

25.05.2023

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

16.06.2022

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterier

En verden af oplevelser. Sådan beskriver man bedst sommerprogrammet ved ROMU’s besøgssteder i Lejre. Den faste udstilling på Lejre Museum ”Sagnkongernes Lejre” kan opleves tirsdag til søndag, og det er muligt at købe is, vand og kaffe i museumsbutikken. Herudover er der en række tilbud – på museet, på en af de smukkeste vandmøller i Danmark, på Tadre Mølle, og på Gl. Kongsgård – til både store og små.

Projektleder på Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård Maja Kvamm glæder sig til sommerens hyggelige og magiske stunder:

”Sommerferien er en dejlig anledning til hyggeligt samvær i de historiefyldte og naturskønne omgivelser i Lejre. Museets sommeraktiviteter foregår i det fri, og her er tilbud til både store, små, de eventyrlystne og dem der blot vil læne sig tilbage og nyde sommersolen”.

Masser af tilbud til de mindste på Lejre Museum

Sagnene fortæller, at der engang boede en mægtig kongeslægt i Lejre ved navn Skjoldungerne. Denne sommer har nogle af kongerne gemt sig i landskabet omkring Lejre Museum. Er du snu og opmærksom? Så finder du måske dem alle!

I skolernes sommerferie kan du mærke suset fra fortiden, når vi på Lejre Museum inviterer til gemmeleg med Lejres sagnomspundne Skjoldunger. Her er god tid til nysgerrighed, fordybelse og lidt af et eventyr, når du møder det farverige persongalleri som eftersigende regerede her i Lejre for mange hundrede år siden. Måske har du hørt om en krigeriske Harald Hildetand eller pengeglade Frode Fredegod? Det har du i hvert fald efter gemmelegen.

Tag en sommerdag ud af kalenderen og nyd den dejlige natur, rige historie og eventyrlige sommerstemning på Lejre Museum.

Du kan også løse mysterier i Kongehallerne. På toppen af en bakke, lige ved siden af Lejre Museum, stod der i jernalderen og vikingetiden flere storslåede kongehaller. Engang knejsede de mægtige bygninger på toppen af Lejre, men i dag har vi kun sporene – og en række ubesvarede spørgsmål – tilbage! Efter at have ligget uopdaget under jordens overflade i mere end 1000 år gemmer sporene fra kongehallerne nemlig på svar, som vi endnu ikke kender. Hvordan endte et sæt bjørnekæber her? Og hvem var det hemmelighedsfulde skelet?

Det er blot nogle af de mysterier, som vi vil dykke ned i, når vi henover sommeren inviterer børn og voksne til en oplevelsesrig rundvisning ved Lejre Museum.

Vi mødes på museet og går derfra op til det område, hvor vikingernes kongesæde stod for 1000 år siden. Her vil vi fortælle jer alt, hvad vi ved om kongehallerne og de vilde historier om Skjoldungerne fra Lejre – men I skal også på banen. Sammen vil vi nemlig lade fantasien få frit løb, når vi går på opdagelse i de prægtige kongehallers mysterier.

Fat fodtøjet og tag med på historisk sommervandring 

I samarbejde med Lejre Historiske Forening, Lejre Museumsforening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum igen i år til de populære, historiske sommervandringer i Lejreområdet.

Vandringerne, som både starter og slutter på Lejre Museum, er for alle, der holder af hyggeligt samvær, natur og historie, og de ledes af engagerede turledere med et stort lokalkendskab.

Vandringerne ligger torsdage og søndage i juni, juli og august. Alle ture starter på parkeringspladsen foran Lejre Museum kl. 11. 

Oplev møllens magi

Også på Tadre Mølle skal vi fejre den danske sommer, og det kommer ikke til at gå stille for sig.

Der er åbent på møllen tirsdag til søndag i juli måned, og man kan både nyde en kop kaffe og opleve udstillingen ”Vandmøllernes dal”.

Herudover er der lagt i kakkelovnen til en række hyggelige arrangementer – du kan for eksempel komme til naturdag, hvor vi, i selskab med en kyndig naturvejleder, går på opdagelse i den smukke Elverdamsdal.

Du kan også komme til sjov bageweekend, hvor vi skal opleve naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel.

Og sidst, men ikke mindst kan du være med til den traditionsrige fødselsdagsfejring af Mølle-Marie. Mølle-Marie, der drev den smukke mølle i et halvt århundrede, har sat sine tydelige spor på møllen og folk i området – og i år ville hun have haft 120 år fødselsdag. Derfor skal hun fejres med manér! Der inviteres til en festlig sommerdag med musik og dejlig stemning i de naturskønne omgivelser ved Tadre Mølle.

Dagens program vil blive lagt på Tadre Mølles hjemmeside, når mærkedagen nærmer sig.

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

10.06.2022

Gl. Kongsgård er et tilløbsstykke i Gl. Lejre om sommeren. Foto: ROMU.

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

I 1925 flyttede Kirsten Nielsen ind i det gamle stuehus. Hendes slægt havde boet på gården siden midten af 1700-tallet. Kirsten Nielsen bevarede de gamle stuer og supplerede løbende med slægtens gamle møbler, så huset på én gang var et hjem og museum over sjællandsk bondekultur. Kirsten Nielsen blev boende på Gl. Kongsgaard til sin død i 1959. I dag kan du stadig opleve den kulturhistoriske perle, når Gl. Kongsgaards frivillige havehold holder gården åben med salg af kaffe og kage henover sommeren.

Det er en dejlig oplevelse at besøge gårdens smukke stuer og den blomstrende have, fyldt med historiske planter som bulmeurt, havemælde og rosa akeleje.

Det er ganske gratis at komme ind, og for en skilling kan man nyde en kop kaffe og et stykke kage i den smukke have. Gården er åben torsdage og søndage i juni, juli og august klokken 13-16.

Gå med på historiske sommervandringer ved Lejre Museum

I samarbejde med Lejre Historiske Forening, Lejre Museumsforening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum igen i år til de populære, historiske sommervandringer i Lejreområdet

Endnu en sommer betyder endnu en række sommervandringer i Gl. Lejre. Vi er glade for igen at kunne invitere interesserede på de spændende gåture i det kulturhistoriske landskab omkring Lejre Museum. Vandringerne, som både starter og slutter på Lejre Museum, er for alle, der holder af hyggeligt samvær, natur og historie, og de ledes af engagerede turledere med et stort lokalkendskab.

Vandringerne ligger udvalgte torsdage og søndage i juni, juli og august. Alle ture starter på parkeringspladsen foran Lejre Museum.

Find programmet her.

Sommervandringerne er gratis, men enkelte ture har deltagerbetaling på 30 kr. for besøg i Slotsparken ved Ledreborg. Det kræver ingen tilmelding at deltage.

Efter turen kan der købes kaffe og kage på Gl. Kongsgaard, og det er muligt at besøge udstillingen ”Sagnkongernes Lejre” på Lejre Museum. Entré på museet er 60 kr.

Husk praktisk fodtøj. Der vil være mulighed for at spise madpakker undervejs.

Yderligere oplysning: Formidler Maja Kvamm, majakv@romu.dk, mobil 21 51 73 21

Vær med i Stafet For Livet

15.05.2022

Af Stine Blegvad

Alle kan være med, når Stafet For Livet inviterer til en tur i løb eller på gåben til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Foto: Stafet For Livet Lejre

Alle kan være med, når det den 11. – 12. juni igen er muligt at løbe eller gå til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Stafet For Livet Lejre foregår denne gang ved og omkring Lejre Museum – og den allestedsnærværende fortid i området sætter sit præg på programmet, der nu er klar.

Gennem 24 timer er alle deltagere med til at holde stafetten i gang i løb eller ”på gåben”. Det gælder hverken om at komme først eller længst, men om at gøre en aktiv indsats for at bekæmpe kræft og tænde håb for dem, der er ramt af sygdommen.

Dét er grundtanken i Stafet For Livet, som i år bliver til i samarbejde med Lejre Museum.

Stafet For Livet Lejre er for både voksne og børn, fortæller formand for Stafet For Livet Lejre, Torkil Werner Jørgensen:

”I år har vi lagt os ekstra i selen for, at det skal være en begivenhed for hele familien. Vi har tilrettelagt programmet i samarbejde med Lejre Museum, og netop det historiske sted, “Kongerigets Vugge” indbyder til en stemningsfuld oplevelse for alle vores deltagere, der kæmper for den gode sag, Kræftens Bekæmpelse. Vi har oplevet et fortrinligt samarbejde med museets medarbejdere under hele forløbet”.

Lejre Museum holder helt ekstraordinært åbent hele døgnet med flere aktiviteter for alle aldersgrupper, så arrangementet bliver også en sjælden chance for at gå på museum om natten.

”Vi glæder os til at opleve en hel nat på museet sammen med deltagerne. Stafet for livet er en fantastisk mulighed for både at tilbringe tid i det naturskønne kulturhistoriske landskab og at få mindeværdige og anderledes museumsoplevelser med i rygsækken. Men frem for alt er det en meget fin mulighed for, både for Lejre Museum og for deltagerne, at støtte en meget vigtig sag,” fortæller museets publikumsmedarbejder Maja Kvamm.

Tilmelding sker på hjemmesiden eller på dagen, og man kan gå en tur i de smukke historiske omgivelser og samtidig støtte det gode formål Kræftens Bekæmpelse med 100, – kr. for voksne og 50, – kr for børn op til 18 år.

Program Stafet For Livet Lejre 2022

LØRDAG DEN 11. JUNI

Kl. 11.00 Åbningsceremoni

Velkomst v/formand for Stafet For Livet Lejre, Torkil W. Jørgensen.

Åbningstale v/borgmester Tina Mandrup.

Fællessang: ”Gi’ os lyset tilbage”

Kl. 11.15 Første vandring for alle på ruten ”Munin” (1,3 km).

Derefter forskellige aktiviteter i holdteltene i dagens løb.

Kl. 12:00 Rundvisning i museumsudstillingen med efterfølgende gåtur til en arkæologisk lokalitet.

Kl. 13:30 Familierundvisning i udstillingen på Lejre Museum.

Kl. 15:00 Rundvisning i museumsudstillingen med efterfølgende tur til en arkæologisk lokalitet.

Kl. 18.00 Vandretur fra Lejre Museum til Skovbegravelsespladsen, Herthadalen og Kongehalsvejen (rundtur på 8 km).

Kl. 21.00 Aftenbanko.

Kl. 22.45 Fælles vandring fra pladsen til Skibssætningen.

Kl. 23.00 Lysceremoni ved Skibssætningen v/direktør for ROMU Morten Thomsen Højsgaard.

SØNDAG DEN 12. JUNI

Kl. 00:30 Mørkerundvisning med lommelygter i Lejre Museums udstilling.

Kl. 06.00 Morgenvandring med fuglesang i Ledreborg Skov (rundtur på 4 km). Start fra museumspladsen.

Kl. 08.15 Fælles morgensang på pladsen ”Svantes lykkelige dag”

Kl. 08.30 Vi cykler fra museumspladsen og rundt om Gevningehalvøen (18 km). Alle tilmeldte i Stafet For Livet Lejre 2022 kan deltage. Cykelhjelm er et krav og også gerne gul vest eller bluse.

Kl. 11.00 Afslutningsceremoni. Tale v/ formand for Stafet For Livet Lejre, Torkil W. Jørgensen og KB-konsulent Erik Overgaard. Vi slutter af med fællessang.

Der er parkering forbudt på museets parkerings­plads fra fredag den 10. juni kl. 08.00 til søndag 12. juni kl. 14.00.

Vi henviser i stedet til P-pladserne ved Myssel­højstien og ved Ravnshøjgaard.

I tidsrummet lørdag den 11. juni kl. 11.00 – 13.00 vil Orehøjvej være spærret for bilkørsel pga cykelløb.

Åbningstider museer under Stafet For Livet:

Lejre Museum lørdag kl. 11.00 – søndag kl. 16.00

Gl. Kongsgaard lørdag kl. 13.00 – 16.00 søndag kl. 13.00 – 16.00

Åbningstider madboder:

Wok Nation lørdag kl. 12.00 – 20.00 søndag lukket

Café Skjold lørdag kl. 11.00 – 23.00 søndag kl. 08.00 – 11.00

Tilmelding og information:

www.stafetforlivet.dk/stafet/lejre

MobilePay: 36348

Stafet For Livet er et døgn med 24 timers aktiviteter, smukke gåture, underholdning, oplysning og fællesskab, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft. Al overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse til forskning, patientstøtte og oplysning.

Følg Stafet For Livet Lejre på Facebook www.facebook.com/StafetForLivetLejre/

Landskabet med de mange historiske spor omkring Lejre Museum danner rammen om årets Stafet For Livet Lejre. Foto: Ole Malling/ROMU

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

I år 98 skrev den romerske historiker Publius Cornelius Tacitus det berømte værk ’GERMANIA’, som handlede om de flere forskellige germanske stammer, der levede nord for det romerske riges grænser ved Rhinfloden. Værket er i flere hundrede år efter dets udgivelse blevet nærstuderet af historikere, og det anses som et af verdenshistoriens første etnografiske tekster.

De fleste beskrivelser omhandler de germanske stammer, der har levet i midten af Europa men netop én beskrivelse fra Tacitus tager os muligvis hele vejen op til Sjælland og måske helt til Lejre.             

Helligdommen i oceanet

I det historiske og etnografiske værk beskriver Tacitus i detaljer alt fra germanernes spisevaner, samfundsopbygning og beklædning, til religion og kønsroller. Eftersom skriftsproget nærmest ikke var udviklet blandt de germanske stammer, er de romerske beskrivelser et nyttigt værktøj til at forstå datidens germanske kultur.

Flere af oplysningerne skal læses med et kildekritisk forbehold, da Tacitus havde flere politiske motiver med udgivelsen af værket. Hans forherligelse af germanernes simple og ærefulde liv skal læses i kontrast til, hvad der sker i samtidens romerske rige, hvor Tacitus og den øvre romerske overklasse havde et anstrængt politisk forhold til kejseren Domitian og hans styre. Derfor kan GERMANIA også læses som en indirekte provokation af den romerske kejser.

Ikke desto mindre giver GERMANIA et meget sjældent og unikt indblik i germanernes samfund, verdensbillede og tro.

I beskrivelsen af germanernes religion nævner Tacitus bl.a. frugtbarhedsgudinden Nerthus, som tilbedes på tværs af stammerne.

Dyrkelsen af hende beskrives således:

40,3

Ved disse stammer taget hver for sig er der intet bemærkelsesværdigt udover, at de i fællesskab dyrker Hertha, Moder Jord, som de tror griber ind i menneskelige anliggender og, at hun i en vogn kører omkring til dem, der dyrker hende.

På en ø ude i Oceanus er der en hellig lund. I den befinder sig en indviet vogn, som er tildækket af et klæde. Kun én præst må røre vognen. Han kan fornemme gudindens tilstedeværelse i vognens indre, og han ledsager hende fuld af religiøs ærefrygt, når hun kører i sin vogn, der trækkes af køer.

Da er der glade dage, og festsmykkede er alle de lokaliteter, gudinden værdiger et gæstebesøg. Da drager de ikke i krig, og da griber de ikke til våben, men alle våben er under lås og slå.

Derpå vaskes vognen og klædet og, hvis man ellers vil tro det, guddommen i en afsides liggende sø. Slaver som søen straks efter opsluger, går da til hånde. Dette har skabt en hemmelighedsfuld gysen og from uvidenhed om, hvad det er for et væsen, som kun de til døden dømte får at se.

(Tacitus, 98. kap. 40)

Hvilken ø i oceanet Tacitus refererer til, er ikke beskrevet yderligere. Da der findes en del øer nord for Rhinfloden, er det nærmest umuligt at udpege, hvor den hellige gudinde har kørt fra landsby til landsby. Et muligt bud på denne helligdom har dog i lang tid været Lejre, da der her i flere hundrede år har eksisteret en lund der måske er opkaldt efter gudinden, Nerthus.

I skovene omkring Ledreborg Slot et par kilometer fra Lejre Museum, ligger Herthadalen. Området er i dag fyldt med skov og træer som indelukker den nedsunkne dal i det højtstående istidslandskab. Det er netop her, at begivenhederne fra Tacitus’ beskrivelser muligvis har fundet sted.

Forbindelsen mellem Herthadalen og Tacitus’ optegnelser skal findes i navnet ’Hertha’.

Der har mellem historikere og religionsforskere i længere tid været diskussioner om, hvorledes navnebetegnelserne ’Nerthus’ og ’Hertha’ er beslægtede. Flere danske historikere advokerede i begyndelsen for, at navnet ’Hertha’ måtte være den Skandinaviske udgave af ’Nerthus’. Både fordi de to navnes ordlyd var så tæt op ad hinanden og fordi Sjælland passede godt geografisk ind i beskrivelserne fra Tacitus

Midt på Sjælland i Lejre lå endda et område som i folkemunde blev kaldt ’Ertedalen’. Historikeren Ole Worm fandt frem til i sine undersøgelser, at ’Ertedalen’ måtte være en lokal betegnelse for ’Herthas Dal’. Dette kunne unægtelig have været tilfældigt, og forbindelsen mellem dalen i Lejre og de germanske beskrivelser, var derfor oplagt at fremstille.

Du kan læse mere om historikeren Ole Worm og hans arbejde med Lejre her.

Fortællingen om frugtbarhedsgudinden i Herthadalen passede desuden også godt ind i 1600- og 1700-tallets historieskrivning, hvor mange lærde og akademikeres øjne var begyndt at se på det prægtige Lejre, som et helt særligt sted i Danmarkshistorien.

Men selvom Herthadalens navn passer godt ind i beskrivelserne fra Tacitus, er der dog en anden overskyggende udfordring.

Problemet er, at der aldrig er blevet gjort nogle fund eller spor efter Nerthus, vogne eller druknede slaver i Herthadalen eller Lejre.

Ingen spor af Nerthus

Selvom ’Herthas Alter’ i dag står flot og historisk i skovene omkring Ledreborg, er talerstolen opført i 1800-tallet, og giver os derfor ikke et praj om oldtidens hændelser i området. Der er ikke nogle synlige markører i landskabet der peger tilbage til 98 e.Kr.

Et af budende på ’Den afsides liggende sø’, har været Knapsø, som i dag ligger op ad Restaurant Herthadalen. Her er der dog ikke blevet gjort nogle arkæologiske fund der kan støtte op om den påstand.

Der er hverken fundet rester fra vogne, slaver eller gudindestatuer ved Knapsø eller Herthadalen, så der mangler desværre mange flere beviser på, at gudindestatuen har kørt rundt i Lejre. 

Figur 3 – Herthas Alter blev opført i løbet af 1800-tallet. Talerstolen opleves langs Skjoldungestien der snor sig igennem Nationalpark Skjoldungernes Land. Foto: Søren Stegger

Samtidig er der flere andre påståede lokaliteter i Europa, der også ville kunne passe ind i Nerthus-fortællingen.

I Tyskland er der blevet udlagt, at øen Rügen med sin sø, Herthasee må have været hjemsted for Nerthus-kulten, mens man i Sverige har peget på Gammel-Uppsala som muligt sted. Af andre bud på lokaliteter har man også igennem tiden peget på Femern, Helgoland, Nordstrand og Fyn.

Så selvom Herthadalen i Lejre med sit navn er et godt bud på stedet, er der også andre steder i Nordeuropa der er gode mulige lokaliteter.

Kan vi stole på Tacitus?

En hel anden kritik af Tacitus’ fortælling går ud på, at skildringerne om de gudindedyrkende germanere, er stjålet fra lignende samtidige ritualer og fejringer man kendte fra Egypten, Rom og Gotiske stammer. Beretningerne fra Tacitus er derfor også blevet klandret for at være det pure opspind, og at han muligvis aldrig har været på besøg hos de germanske stammer.

Der er dog igennem dansk arkæologisk historie blevet gjort flere fund af træstatuer og smukt udsmykkede vogne, der passer fint ind i Tacitus’ beskrivelser fra GERMANIA. Se for eksempel Dejbjergvognene og figurerne fra Braak.

Vi er dog, trods lignende fund i Sydskandinavien, stadig meget langt fra, at vi kan kalde Herthadalen i Lejre for gudinden Nerthus hjem.

.

Ikke nødvendigvis. Det er vigtigt at pointere, at vores erfaring viser, at arkæologien i Lejre bliver ved med at overraske, når det kommer til mødet mellem sagn og fakta.

Vi skal ikke længere tilbage end til de sidste par årtier, hvor myterne om Skjoldungerne og Danmarks første kongerige blev genaktualiserede ved udgravningerne af Mysselhøjgård, hvor arkæologer og detektorførere fandt Danmarks største kongehal og den enestående Odin-figur blev opdaget. De ellers afskrevne Skjoldunger fra sagaerne og Saxos Danmarkshistorie, kom derfor atter ind igen i diskussionen om den tidligste danske kongemagt.

Lejres historie har en bemærkelsesværdig evne til at rumme muligheder og diskussion inden for myter, fakta, fund og kildekritik.

Det er dermed ikke til at forudse, hvad arkæologerne kommer til at finde i fremtidens udgravninger af områderne omkring Lejre Museum – Vi kan højst sandsynligt afskrive påstanden om, at Nerthus-kulten har været til stede i Lejre, ja – Men det spændende ved arkæologien er, at vi aldrig kan vide os 100% sikre på fortiden.

Måske der en dag dukker en gudinde op af søen?

Herthadalen har i nyere tid været mest kendt for dens omdrejningspunkt for store politiske begivenheder. Blandt andet de storslåede grundlovsmøder fra midten af 1800-tallet hvor prominente personer såsom C.C. Albert, P. Chr. Zahle og Viggo Hørup stod på talerstolen, også kendt som ’Herthas Alter’.

Du kan læse mere om de historiske grundlovsmøder i Lejre her:

https://lejremuseum.dk/grundlovsmoederne-i-herthadalen-i-1800-tallet/